Kan ansvarlighed og bæredygtighed omsættes til konkurrenceevne og vækst?

Projektet kredsede omkring FN’s Verdensmål som konkurrenceparamenter og hjalp virksomhedsledere med at omsætte verdensmålene til ansvarlig og bæredygtig forretning.
De vigtigste resultater
Bevillingen har skabt fokus på koblingen mellem ansvarlig forretning og verdensmål som forudsætning for langsigtet konkurrenceevne.
Der er udviklet er version 2.0 af GGBN-app’en til at måle virksomheders ansvarlighed.
Mere end 4.000 virksomhedsledere har fået kendskab til app og værktøjer.
Med et virtuelt årsmøde satte VL i 2020 fokus på Responsible Business – A Competitive Advantage. Her blev der sat fokus på ansvarlighed som en del af virksomhedernes strategi, og på hvordan man omsætter samfundsansvar til en konkurrencedygtig ledelses- og forretningsmodel.
Projektet skulle skubbe på dagsordenen gennem en række aktiviteter for samtlige 4000+ medlemmer af VL og gennem videreudvikling af et modenhedsværktøj hvor virksomhedsledere kan måle, hvor langt de er med at implementere en ansvarlig strategi og ledelsesmodel.
Responsible Business blev udfordret af virus
Covid-19 satte en stopper for de fysiske aktiviteter på årsmødet hos VL. I stedet blev arrangementet omsat til digitale analyser og interviews om temaet, som med konkrete cases og dilemmaer viste vejen for de to store omstillingsprocesser, der griber ind i hinanden, for at nå verdensmålene – nemlig strategisk forankring af verdensmålene som konkurrenceparameter og forankring af de nye teknologier i virksomhedernes ledelse.
Se eller gense højdepunkter fra 2020-udgaven af VL Døgnet.
Som led i projektet videreudviklede man det digitale værktøj Global Goals Business Navigator. Det er en app som skal inspirere og engagere virksomhedsledere til at integrere verdensmålene i virksomhedernes strategi og finde de nye konkrete løsninger, som målene åbner for.
Ved projektets afslutning var værktøjet blevet downloadet 30.000 gange, også uden for Danmark – blandt andet fordi værktøjet fik global anerkendelse takket være en artikel i Forbes. Ligeledes blev der, som led i projektet, udviklet en praktisk guide til afholdelse af workshops med verdensmålene som omdrejningspunkt og konkurrenceevnedriver.

VL-grupperne har fortsat arbejdet med Responsible Business. Både i 2022 med årstemaet Sustainable Leadership, men også på den store klinge, hvor arbejdet med bæredygtighed er i fokus – særligt kombineret med fokus på ledelsesopgaven.
Relaterede projekter

Green Horizon
Bæredygtig produktion

Deep Green Innovators
Bæredygtig produktion

ZeroWaste
Bæredygtig produktion

Circular Design Camp
Bæredygtig produktion

ESG – fra rapportering til forretning
Bæredygtig produktion

Future Manufacturers
Bæredygtig produktion
Projektdata
Projektet
Responsible Business as a Competitive Advantage
Dansk Selskab for Virksomhedsledelse
2020-2021
1,5 mio. kroner
Projektet
Læs meget mere om projektets arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed i dansk erhvervsliv.
PROJEKTPARTNERE
Projektet udføres af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse i samarbejde med en række aktører. Besøg dem herunder.
Kontakt
