5G vinder frem og det skal føre til konkurrencefordele

Projektet udbredte kendskabet til 5G og hjalp danske virksomheder med at se forretningsmulighederne i 5G-teknologien.
5G er den næste store teknologiudvikling, som over de kommende år vil omforme det danske IT-landskab.
Trådløs kommunikation og den kommercielle udnyttelse af data forventes at være afgørende for fremtidens ”forbundne” industrivirksomheder, hvor IoT, kunstig intelligens, robotter, droner samt virtual og augmented reality i stigende grad bliver en del af virkeligheden.
Der ligger derfor en udfordring i at modne fremstillingsindustrien, og sikre at den er klar til at indtage en førerposition i en bredere Industri 4.0-kontekst.
5G til fremstilling
Indsatsen med at udnytte industriel IoT i realtid via 5G-netværk er således afgørende for industriens fremtidige konkurrenceevne.
Projektet havde således til formål at oplyse dansk industri om de forretningsmuligheder som trådløs IoT tilbyder, samt at give virksomheder mulighed for at prøve teknologierne af i praksis.
Få indblik i projektets arbejde og hele indsatsen med at gøre dansk industri klar til at udnytte ny netværksteknologi på en god måde.
Som led i projektet blev der derfor afviklet en række pilotprojekter fokuseret på industriel 5G i praktisk anvendelse.
Målgruppen var digitalt modne virksomheder, hvor pålidelig udveksling af store datamængder i realtid er vigtig for virksomhedens udvikling.
Det var blandt andet leverandører og brugere af mobile og kollaborative robotter, sikkerhedsløsninger, medie- og underholdningsproduktion, industriel produktion, landbrug, sundhed og velfærd.
Nedenfor findes en gennemgang af projektets forskellige aktiviteter, der både henvendte sig til enkeltvirksomheder, men som i høj grad også havde relevans mere bredt i industrien.
Seminarer i samarbejde med andre organisationer
Udvikling af løsninger og forretningsmodeller
Pilotprojekter
Netværk
Projektet havde en positiv indvirkning på innovation og konkurrenceevne, idet et større antal virksomheders digitalisering og teknologiparathed styrkedes i forbindelse med at 5G blev en integreret del af at kunne udveksle store datamængder i realtid.
Erfaringerne fra projektet skal fremadrettet katalysere samarbejdet mellem leverandør- og brugervirksomheder og de nøgleaktører, der kan fremme transformationen til Industri 4.0 i den danske industri – og understøtte udnyttelsen af 5G.
Projektet har desuden understøttet udviklingen, udbredelsen og udnyttelsen af Smart Production Lab på Aalborg Universitet, hvor virksomheder i dag – sammen med forskere og studerende – innoverer og produktudvikler med udgangspunkt i 5G-teknologi.
Kom med inden for i Smart Production Lab på Aalborg Universitet hvor der arbejdes intenst med 5G.
Projektdata
Projektet
Industriel IoT realtid med 5G
Aalborg Universitet
2020-2022
3,3 mio. kroner
Nye teknologier
Industriens Fond arbejder målrettet med at styrke danske virksomheders arbejde med nye teknologier.
Kontakt



