Digitale frontløbere hjælpes godt på vej
Digital Hub Denmark knytter internationale teknologitalenter sammen med danske virksomheder, for at gøre dansk erhvervsliv til europæisk frontløber inden for digital udvikling og vækst.
Projektets topprioriteter
At tiltrække talenter, startups, virksomheder, investorer og delegationer til det danske tech-økosystem.
At understøtte væksten i tech-sektorer som FinTech, HealthTech, CreaTech, PropTech, AgriTech, EdTech, GovTech og robotteknologi.
At facilitere møder på tværs af sektorer, teknologier og brancher.
Danmark skal stå stærkere, når det handler om udvikling og udnyttelse af ny teknologi. Der ligger nemlig et stort vækstpotentiale på det digitale område, hvis det internationale talentmiljø i højere grad bliver en del af det danske tech-økosystem.
Digital Hub Denmark er derfor skabt med det formål, at gøre Danmark til europæisk frontløber inden for digital udvikling.
Digital Hub Denmark driver digitaliseringen fremad i dansk erhvervsliv
Hubben har til hensigt at bygge broer mellem idé og erfaring ved at trække investeringer, digital viden, startups og talenter til Danmark.
Derved opbygges en vækstkultur baseret på globalt mindset, omstillingsparathed og et højt kompetenceniveau inden for digital innovation i danske virksomheder, herunder også gode evner inden for implementering af nye teknologier til at øge konkurrenceevnen og skabe indtjening lokalt såvel som globalt.
I det lys arbejder Digital Hub Denmark med digital transformation og skaber digitale forretningsmodeller hos især nystartede iværksætter-virksomheder, men også hos de små og mellemstore danske virksomheder.
Digital Hub Denmark har fokus på netværk og nye teknologier
Digital Hub Denmark giver virksomheder, forskere, studerende, talenter og starts-up mulighed for at arbejde sammen med henblik på at udvikle nye digitale forretningsmodeller og skabe vækst i nye virksomheder.
Hubben er blandt andet optaget af at skabe netværk mellem private virksomheder, iværksættere og forskere og dermed matche specialkompetencer og ny forskning med virksomheders unikke problematikker og udfordringer.
Digital Hub Denmark er i dag også et fysisk mødested, men har især fokus på – digitalt – at markedsføre og brande Danmark som knudepunkt for digital innovation.
Ambitionen er at gøre Danmark til Europas mest attraktive digitale vækstmiljø og understøtte et styrket økosystem hvor nye digitale produkter, tjenester og forretningsmodeller udvikles, afprøves, modnes og foldes ud globalt.
Teknologimæssigt bevæger Digital Hub Denmark sig inden for mange forskellige brancher, hvor Danmark og dansk erhvervsliv har en særlig styrkeposition og rolle at spille globalt. Nogle af dem portrætteres i videoerne her:
FinTech
Robotteknologi
PropTech
AgriTech
Kunstig intelligens
EdTech
HealthTech
CreaTech
Det danske økosystem for tech-startups
Relaterede projekter
Dansk AM Hub
Bæredygtig produktion
Åbent Entreprenørskab
Iværksætteri
AI Denmark
Nye teknologier
Digital Energy Hub
Nye teknologier
Den Digitale Fabrik
Nye teknologier
CPHLabs
Nye teknologier
Skylab Pilots
Iværksætteri
ConTech Lab
Nye teknologier
Health Tech Hub Copenhagen
Iværksætteri
Projektdata
Projektet
Digital Hub Denmark
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
2019-2024
5,0 mio. kroner
Projektpartnere
Projektet udføres i samarbejde med en bred kreds af aktører, der alle arbejder med uddannelse, erhvervsfremme og digitalisering af dansk erhvervsliv.
Kontakt
Nikolaj Christensen
CEO
Digital Hub Denmark
nicolaj@digitalhubdenmark.dk