Markedsplads for kreative erhverv giver adgang til kapital

Afsluttet
Internationalisering

Syv nationale events skal styrke vækst på tværs af den kreative branche ved at give de kreative erhverv bedre adgang til kapital, kompetencer og netværk. 

DCI:GO vil løfte de kreative erhverv ved at tage fat om tre vigtige vækstbarrierer for branchen – adgang til kapital, udvikling af kommercielle netværk og styrkelse af kommercielle kompetencer.  To nationale og fem lokale events skal hjælpe med at professionalisere branchen og skabe match mellem investorer og ambitiøse vækstvirksomheder. Arrangementerne skal bidrage til en øget opmærksomhed om den kreative industris vækstpotentiale og betydning for dansk økonomi.   

Den kreative branche har et stort vækstpotentiale, men tynges samtidigt af vækstbarrierer som hæmmer udviklingen. Det viser en tidligere analyse, som ligeledes kommer med anbefalinger til en række indsatsområder. 

De syv events tager afsæt i nogle af disse anbefalinger og skal afholdes med henblik på at understøtte de kreative virksomheders kommercielle kompetenceudvikling og investeringsparathed, sikre en bevidstgørelse og afmystificering af den kreative industri blandt investorer, sikre kreative virksomheders indsigt i stærke forretningsmodeller, og sikre de kreative vækstvirksomheder kapitaltilførsel i form af lån eller investeringer. 

Projektet henvender sig til startups og SMVer, som har potentiale til og ønsker vækst. Målgruppen falder inden for de fire segmenter, som regeringens vækstplan for de kreative erhverv (2019) har defineret som kreative erhverv:   

  • Mode, møbler og interiør  
  • Den audiovisuelle industri: Musik, film & TV, gaming, scenekunst, animation, app  
  • Kommunikation-, reklame og forlagsvirksomhed
  • ​Design og Arkitektur 

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Danish Creative Industries – Summits

Projektejer:
Volcano  

Website:
DCI:GO

Periode:
2021-2022

Støttet med:
2,8 mio. kroner

Projektpartnere

Projektet udføres af Volcano i samarbejde med

Forprojektet

Indledningsvist blev interessentlandskabet og dets behov for en platform kortlagt i et forprojekt i 2020.

KONTAKT

Projektejer:
Kristian Riis
Partner
Volcano
kristian@volcano.nu
20 82 54 44

Projektansvarlig:
Cecilie Brandel
27 58 01 34.
cecilieb@volcano.nu

Kontakt

Nanna Nyholm

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.