Skræddersyede forløb skaber cirkulær forretning

Målrettede og individuelt tilpassede udviklingsforløb styrker industriens arbejde med cirkulær forretning - og skal på sigt understøtte hele produktionssektorens grønne omstilling.
Projektets topprioriteter
At implementere cirkulære løsninger i danske produktionsvirksomheder.
At udvikle og udbrede værktøjer til cirkulær produktion.
At forankre viden om cirkulær forretning i dansk erhvervsliv og i det danske uddannelsessystem.
Danske produktionsvirksomheder står over for en afgørende transformation. Med stigende krav til bæredygtighed og ressourceeffektivitet er cirkulær produktion ikke længere bare en vision – det er en nødvendighed.
Men hvordan kommer man i gang og hvordan sikres det at virksomheders produkter og processer understøtter en cirkulær økonomi?
Med indsatsen ‘Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger’ får små og mellemstore virksomheder nu hjælp til at tage vigtige skridt i retning mod en mere cirkulær produktion.
Skræddersyede forløb understøtter en cirkulær forretning
Gennem ambitiøse skræddersyede udviklingsforløb, konkrete værktøjer og adgang til teknisk og forretningsmæssig ekspertise hjælpes danske produktionsvirksomheder med at implementere cirkulære løsninger. Ikke bare i teorien, men i praksis.
Ved at deltage i ‘Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger’ opnår virksomhederne en række konkurrenceevneforbedrende gevinster:
- Konkret hjælp til at implementere cirkulære løsninger
- Nye værktøjer og metoder
- Intensive forløb med eksperter i cirkulær økonomi
- Netværk med ligesindede virksomheder
- Ny viden fra førende nationale og internationale aktører
En tilpasset transformation
Omstillingen til en mere cirkulær forretning kræver parathed og et højt modenhedsniveau. For at være relevant for de fleste, så tilbyder ‘Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger’ to forskellige typer af innovationsforløb.
Dels forløbet Circular Transformation til de mere modne og omstillingsparate virksomheder, dels forløbet Discover Circularity, der har stort ønske om at komme i gang med at arbejde med skabelsen af en mere cirkulær forretning.
Circular Transformation
Forløbet er især for virksomheder, der allerede har erkendt behovet for en cirkulær omstilling og ønsker at udvikle og implementere konkrete løsninger. Som led i forløbet arbejdes der med udvikling og test af materialer, produkter, produktionsteknologier og forretningsmodeller.
Derudover fokuseres der også på identifikation af ressourcemæssige besparelser og økonomiske fordele samt strategisk planlægning og implementering af løsninger i den enkelte virksomhed. Og sidst, men ikke mindst, får virksomheden også adgang til ekspertviden, laboratorier og relevante testfaciliteter.
Målet med forløbet er samlet set at deltagervirksomhederne, efter forløbet, står med en valideret prototype eller proof-of-concept på et produkt samt en klar plan for opskalering og implementering.
Discover Circularity
Forløbet henvender sig primært til virksomheder, der har en interesse i cirkulær produktion, men som mangler overblik over, hvordan de konkret kommer videre og kommer rigtigt i gang.
Forløbet arbejder med udgangspunkt i en række 1:1-sessioner med eksperter, der hjælper virksomheden med at prioritere og kvalificere de mest ambitiøse og attraktive af virksomhedens cirkulære tiltag.
Dernæst udarbejdes en konkret handlingsplan for, hvordan virksomheden arbejder videre med cirkulær omstilling og det hele krydres med inspiration og deltagelse i temadage med ligesindede virksomheder og hos relevante netværk.
Samlet set skal forløbet sikre, at virksomhederne får en klar forståelse af mulighederne og et solidt grundlag for at tage de næste skridt mod en mere cirkulær produktion.
Værktøjer og viden om cirkulær forretning til hele industrien
Udover de intensive virksomhedsforløb, der er en hjørnesten i projektet, så udvikler og afprøver projektet også en række værktøjer undervejs, der stilles frit til rådighed for alle danske produktionsvirksomheder:
- Circular Transformation Toolbox
En online digital værktøjskasse med metoder og cases - Praksisguide til cirkulær produktion
En guide med konkrete retningslinjer for implementering - Digitale værktøjer til produktdesign og produktionsprocesser
Værktøjssamling baseret på det danske ready2LOOP-projekt
Værktøjerne gøres løbende tilgængelige via projektets hjemmeside og hos projektets mange partnere på tværs af erhvervsfremmesystemet.
Ydermere sikres det, at projektets viden og resultater når bredt ud i industrien. Det gøres gennem en række formidlingstiltag:
- 25 cases om virksomheder, der har gennemført en cirkulær transformation
- 30 faglige artikler i medier og branchemagasiner
- Årlig konference, hvor vi kårer årets cirkulære produktionsvirksomhed
- Seminarer for virksomheder og rådgivere
Der er selvsagt nogle åbenlyse gevinster at hente for de virksomheder der deltager i projektets innovationsforløb. Men ambitionen er at hjælpe mange flere virksomheder på rejsen mod en cirkulær forretning og dermed skabe en bredt favnende forandring i den danske industri.
Det betyder også at projektet og dets partnerkreds i mange år fremover vil fokusere på at gøre danske produktionsvirksomheder i stand til at implementere cirkulære løsninger.
Det gøres ved – vedholdende og vedvarende – at styrke erhvervsfremmesystemets kompetencer til at rådgive om cirkulær omstilling og samtidigt sikre at der hele tiden integreres ny viden i uddannelserne for fremtidens produktionsmedarbejdere.
Udvalgte projekter

Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion
Bæredygtig produktion

Cirkularitet i produktionshallen – omstil din produktion til cirkularitet
Bæredygtig produktion

Den cirkulære fabrik – nationalt demonstrationscenter for cirkulære produktionsprocesser
Bæredygtig produktion

Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion
Bæredygtig produktion

Data for Sustainability
Bæredygtig produktion

Green Horizon
Bæredygtig produktion
Projektdata
Projektet
Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger
Teknologisk Institut
2025-2028
14,0 mio. kroner
Partnerkreds
Det er Teknologisk Institut der er projektets primære drivkraft. Men fremdriften understøttes af et bredt partnerskab bestående af en række organisationer, der allerede har erfaringer inden for cirkulær forretning og bæredygtig produktion.
Bæredygtig produktion
Aktiviteterne i projektet ‘Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger’ udspringer af et Action:Call som Industriens Fond gennemførte som led i sit arbejde med bæredygtig produktion.
Bevillingsmodtager
Anne-Lise Høg Lejre
Direktør
Teknologisk Institut
Kontakt
Emil Sunesen
Sektionsleder
72 20 18 66
EMSU@teknologisk.dk
Kontakt
