“Vi skal turde tænke nyt i Danmarks erhvervs- og innovationssystem”
Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond
For godt et år siden satte Draghi-rapporten en tydelig streg under en ubehagelig realitet: Hvis Europa fortsætter som hidtil, risikerer vi at sakke afgørende bagud – teknologisk, industrielt og økonomisk.
16. februar 2026 / Nye teknologier
Af Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond
Debatindlægget har været bragt i Børsen
Det er næppe gået nogens næse forbi, at både EU’s og Danmarks konkurrenceevne er under pres fra USA og Kina. I værste fald kan vi ende som et europæisk industrimuseum, hvor fremtidens produkter, løsninger og værdiskabelse udvikles andre steder.
Presset vil kun vokse i de kommende år. Danmark har mere end 20.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder, som er blandt de bedste i verden inden for deres nicher. Men netop specialiseringen kan også blive en udfordring. Når markeder, teknologier og geopolitiske vilkår ændrer sig hastigt, bliver evnen til at gentænke produkter, processer og forretningsmodeller afgørende for at fastholde konkurrenceevnen.
Her spiller det danske erhvervs- og innovationssystem en central rolle. Offentlige og private fonde, erhvervshuse, klynger, GTS-institutter og universiteter bidrager hver dag til at understøtte virksomhedernes udvikling.
Systemet rummer mange styrker, men Draghi-rapporten peger også på et behov for løbende at udvikle vores virkemidler, samarbejdsformer og måder at skabe effekt på – ikke ved at forkaste det eksisterende, men ved at supplere det med nye greb, hvor det giver mening.
For syv år siden tog vi i Industriens Fond afsæt i netop den erkendelse på ét konkret område.
Vi kunne se, at industriel 3D-print – Additive Manufacturing – udviklede sig hurtigt i vores nabolandes forsvars-, bil- og luftfartsindustri, mens teknologien i Danmark fortsat blev anvendt relativt snævert.
Svært for de små
Potentialet for nye produkter, kortere udviklingstider og mere ressourceeffektiv produktion var tydeligt, men svært for mange smv’er at omsætte til konkret forretning.
Derfor valgte vi – sammen med en kreds af danske aktører – at afprøve en anden tilgang.
I stedet for et klassisk projekt etablerede vi Dansk AM Hub som en selvstændig, erhvervsdrivende fond med et klart formål: at hjælpe små og mellemstore produktionsvirksomheder med at skabe forretning gennem industriel 3D-print.
Erfaringerne viser, at modellen virker.
I samarbejde med Danmarks Statistik har Dansk AM Hub fulgt udbredelsen af teknologien i dansk industri. Over syv år er andelen af fremstillingsvirksomheder, der anvender industriel 3D-print, steget fra 16 til 30 pct.
Det er ikke en selvfølge – særligt set i lyset af, at investeringerne i andre automatiseringsteknologier som industrirobotter ifølge International Federation of Robotics faldt i 2024, på trods af Danmarks ellers stærke udgangspunkt på området.
Målbar effekt
Pointen er ikke, at denne model kan eller skal kopieres én til én, eller at én teknologi er vigtigere end andre.
Pointen er, at når erhvervsfremme organiseres tæt på virksomhedernes konkrete forretningsudfordringer, og når der gives plads til at afprøve nye organisatoriske og operationelle greb inden for systemets rammer, kan det skabe målbar effekt i virksomhederne.
Hvis Danmark skal styrke sin konkurrenceevne i en mere usikker og teknologisk kompleks verden, kræver det, at vi løbende udvikler vores erhvervs- og innovationssystem. Ikke gennem store reformer alene, men gennem praktiske eksperimenter, hvor nye modeller kan afprøves, evalueres og – hvor de virker – inspirere andre indsatser.
Draghi-rapporten er en alvorlig påmindelse om, at status quo ikke er en garanti for fremtidig styrke.
Samtidig viser erfaringerne fra blandt andet AM Hub, at der inden for de eksisterende rammer er mulighed for at tænke anderledes – og derigennem give danske virksomheder bedre forudsætninger for at konkurrere og skabe værdi i fremtiden.
