Spildt mad skal ind på markedet

Foråret og de lune sommeraftener kigger sporadisk frem i disse dage. For mange af os betyder det også højsæson for festlige fejringer og i disse måneder finder konfirmationer, bryllupper, studentergilder og hyggelige grillaftener plads i mange danskeres kalendere.

I den forbindelse nydes mad og drikke i rigelige mængder. Og det er store madmængder som er i spil. Der skal jo være lidt af det hele og gerne rigeligt af det.

Selvom appetitten ofte er stor, så er der alligevel meget mad, der ender i skraldespanden. Og det er nedslående for både pengepung og klima.

En tonstung tendens

Den spildte mad, er desværre ikke kun noget, der hører danske familiers fejringer til. Slet ikke. Samme tendens er desværre tydelig – i meget stor skala – i fødevareindustrien. Altså allerede inden maden overhovedet når frem til forbrugerne og deres fester og måltider. I industrien går tonsvis af ressourcer nemlig til spilde hver eneste dag, året rundt.

I det lys er det værd at overveje, om producenter af juice, kaffe og øl får nok ud af deres pulp og mask?

Og hvad kan gamle bananer og gammelt brød blive til, når affaldscontaineren ikke skal være næste destination?

De spørgsmål, og mange andre, arbejder det brede forretningsudviklingsinitiativ Food Upcycling med.

”Vi hjælper danske virksomheder med at udnytte fødevaresidestrømme. Og vi gør det så konkret som muligt, så vi understøtter virksomhedernes rejse fra idé til færdigt produkt på bedste vis. Derfor kommer vi også til at berøre mange forskellige emner, når vi hjælper ude i virksomhederne. Det kan handle om innovative procesløsninger, om at etablere nye partnerskaber eller om at sikre kvalitet og fødevaresikkerhed i de nye produkter. Og ofte er det lidt af det hele. Af samme grund har vi designet Food Upcycling sådan, at vi i projektet har meget tværfaglig ekspertise. På den måde kan vi rådgive og vejlede både bredt og dybt, og det er nødvendigt, for når virksomheder skal skabe værdi af reststrømme, så er det en holistisk øvelse at finde gode løsninger og opnå alle de gevinster, der ligger for enden af indsatsen,” siger Knud Erik Hilding-Hamann, der som seniorspecialist ved Teknologisk Institut står i spidsen for Food Upcycling.

En international indsats

Danske fødevarevirksomheder orienterer sig ofte mod udlandet, og mange af virksomhederne har komplekse værdikæder, hvor både leverandører og kunder opererer internationalt. Det betyder, at en indsats som Food Upcycling er nødt til at have antennerne ude.

En af indsatsens hovedformål er nemlig at finde nye løsninger og samarbejdspartnere til den danske industri. Og de kan altså være alt andet end danske og have produktioner og sidestrømme overalt i verden.

Proteiner, planter og partnerskaber i Paris

Det internationale fokus har ført Food Upcycling-projektet vidt omkring. Sidste år gik turen for eksempel til Frankrig – nærmere bestemt den store Food Ingredients Europe-messe, der blev afholdt i Paris.

”Det er virkelig berigende at være med på den her slags messer. De er med til at give os et godt indblik i hvad der rør sig hos nogle af pionererne inden for fødevarer – også når det gælder udnyttelse af spildstrømme. Da vi var i Paris, var det blandt andet interessant at møde nogle af de mange nytænkende virksomheder der arbejder på at udnytte sidestrømme til at udvikle nye ingredienser, der skal møde nogle af de største trends på markedet. For eksempel det her med at lave nærende og velsmagende produkter og snacks, der er lette at indtage og som har gode sundhedseffekter for eksempel i tarme, i hjernen eller i muskler. Mange vil for eksempel gerne lave plantebaserede produkter med højt proteinindhold uden bitterhed og andre uønskede smage. Den slags produkter er stadig under udvikling. Men det er meget interessant at være med på rejsen, så vi kan se hvilke teknikker der bruges, så vi kan tage erfaringer med hjem til danske virksomheder,” siger Simon Hvid, der som sektionsleder inden for fødevareteknologi på Teknologisk Institut, er meget involveret i Food Upcycling-projektet.

Engagerer sig i udfordringerne

Fødevarebranchens værdikæder krydser grænser som aldrig før. Det betyder også, at hvis man som dansk virksomhed skal styrke sin forretning, udnytte spildstrømme eller indgå i nye værdikæder, så er man nødt til at engagere sig internationalt og lede efter nye samarbejdspartnere langt fra Danmark. Og det gælder også for folkene bag Food Upcycling.

”Vi kommer godt omkring når vi er med i internationale paneler og samtaler. Da vi var i Paris, handlede debatterne blandt andet om en række lovgivningsmæssige udfordringer og muligheder på europæisk plan. Men der hvor vi især kunne spille en rolle, var da vi talte om virksomheders søgen efter samarbejder – også på tværs af landegrænser – for at opnå bedst mulig udnyttelse af en sidestrøm eller for at opnå adgang til ny teknologi. Det teknologiske marked inden for holdbarhedsforlængelse, stabilisering og koncentrering af fødevaresidestrømme udvikler sig hastigt i mange lande. Og løsninger, der ikke findes i Danmark, er måske allerede ved at blive testet i Holland, Schweiz eller Sverige. Den udvikling vil vi jo gerne dykke ned i på vegne af den danske fødevareindustri,” forklarer Simon Hvid, og fortsætter:

”Et af de steder, hvor vi også kunne bidrage til debatten, var da vi talte om hvordan, virksomhederne identificerer deres muligheder. Her kan vi som GTS-institut og med en indsats som Food Upcycling gøre en stor forskel. Vi er ideelt placeret i forhold til at facilitere kontakter mellem virksomheder med tilgængelige sidestrømme, virksomheder der har de teknologiske muligheder for at omdanne sidestrømmen til nye ingredienser og selvfølgelig også til de virksomheder der kan bruge de nye ingredienser i deres produkter og dermed blive gode kunder. Vi kan sådan set allerede se, at Food Upcycling gør en forskel. Vi har foretaget screeninger af mere end 70 virksomheder og har dialog med mange flere fra både Danmark og udlandet vedrørende deres potentielle bidrag ind i dansk erhvervsliv og forskellige nye partnerskaber.”

Simon Hvid var ikke alene om at repræsentere Food Upcycling på scenen i Paris. Også Caroline Duivenvoorden fra Foodvalley i Holland var med i Paris.

Hun beskæftiger sig intenst med cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller og gjorde sig også nogle interessante observationer på den internationale messe i den franske hovedstad.

”Cirkularitet og upcycling er for længst blevet identificeret som vigtige strategiske innovationstemaer i fødevarebranchen. Og tematikken blev fremhævet som en trend af mange messedeltagere. Der blev også skabt forbindelser og delt viden om emnet flere steder undervejs på årets messe. Men det halter stadig med at skabe handling. Egentlige forbindelser mellem innovationsparate virksomheder, relevante sidestrømme, gode løsninger, vellykket teknologiimplementering og succesfuld ingrediensudvikling opstår ikke effektivt nok i praksis. Og etableringen af gode upcycling-partnerskaber er ikke top-of-mind hos mange af messedeltagerne eller hos de mange udstillere. Det er lidt ærgerligt, men det har sådan set kun bekræftet mig i, at Food Upcycling-projektet spiller en vigtig rolle og at udviklingen af ​​Global Food Upcycling Map kan få afgørende betydning for de aktører i branchen som vil skabe nye forbindelser og samarbejde om nye produkter og et mere bæredygtigt ressourceforbrug,” lyder det fra Caroline Duivenvoorden i kølvandet på Food Ingredients Europe-messen i Paris.

Kortlægning samler de gode kræfter

Det overblik som Global Food Upcycling Map giver over mulige partnere kan blive guld værd. Nøglen til at udnytte sidestrømme ligger nemlig blandt andet i værdikæden – eller i helt nye samarbejder på tværs af eksisterende brancheskel og teknologivertikaler.

Det er her hvor Global Food Upcycling Map kommer ind i billedet. Kortet er en dynamisk database over aktører i og omkring fødevaresektoren, som på forskellige måder kan bidrage til den grønne omstilling af industrien gennem upcycling.

Kortet samler ingrediensproducenter, teknologileverandører, logistikfirmaer, stærke fødevarebrands og mange andre virksomheder under et og samme tag, hvor der kan søges på kompetencer, geografi og andre parametre. På den måde faciliterer kortet en langt hurtigere og mere målrettet partnerskabsdannelse i branchen.

”Global Food Upcycling Map er med til at fostre og realisere grænseoverskridende samarbejder overalt i fødevareindustrien. Kortet fungerer som et strategisk værktøj til at skabe transparens og sammenhæng på tværs af det globale fødevaresystem og giver et overblik over aktører, der leverer sidestrømme, forarbejder dem til ingredienser i fødevarekvalitet eller søger cirkulære materialer til produktudvikling. Ved at kortlægge aktørerne er platformen med til at accelerere sammenkoblingen af innovatører og markedsaktører. Og dermed reduceres fragmenteringen i upcycling-økosystemet fordi løsninger og potentielle samarbejdspartnere bliver synlige og tilgængelige for alle,” lyder det fra Caroline Duivenvoorden.

Og de betragtninger og forventninger nikkes der genkendende til hos Teknologisk Institut.

”Det interaktive kort har potentialet til at blive et fantastisk værktøj for industrien. Platformen giver alle virksomheder, der ønsker at bidrage til udnyttelsen af sidestrømme, mulighed for at beskrive, hvordan de selv kan bidrage. De kan sætte ord på hvilke typer af ingredienser eller teknologier de er interesserede I og samtidigt søge efter andre virksomheder der angiver de samme interesseområder. Det skaber muligheden for værdiskabende matchmaking, der kan udmønte sig i nye forretningsmuligheder for de enkelte virksomheder,” siger Simon Hvid.

Udveksling og udvikling

Selvom aktiviteterne i Food Upcycling ofte peger ud af Danmark, så er omdrejningspunktet stadigvæk de danske virksomheders konkurrenceevne og forretningsudvikling.

Det betyder også, at projektet først og fremmest afholder workshops herhjemme og i løbet af 2026 kommer det blandt andet til at handle om sidestrømme inden for ølbrygning, grøntsager og kødproduktion.

Derudover så fortsætter Food Upcycling-initiativet også ufortrødent med at videreudvikle upcycling-indsatser i danske virksomheder. Det gøres blandt andet gennem målrettede udviklingsforløb og partnerskabsdannelse med relevante samarbejdspartnere.

Indtil nu har Food Upcycling lavet behovsafdækninger hos mere end 70 virksomheder og 169 deltagere har været med i projektets forskellige workshops om sidestrømme. Derudover har 30 danske virksomheder allerede oprettet sig på Global Food Upcycling Map. Og kigger man lidt i krystalkuglen, så fejler ambitionerne for resten af 2026 da heller ikke noget hos Food Upcycling-teamet.

”Vi sigter efter at nå op på 200 virksomheder, som vi har haft dialog med og hjulpet med behovsafdækning. Og så vil vi gerne igangsætte 20 nye samarbejdsprojekter om konvertering af sidestrømme til nye produkter. Derudover, så regner vi også med, at vi i løbet af 2026, kan tilbyde et nyt brugervenligt digitalt værktøj, der specifikt hjælper danske fødevarevirksomheder med at undersøge og udnytte potentialerne i fødevaresidestrømme,” lyder det afslutningsvist fra Simon Hvid.