Skoleelever ringede til rummet og fik Andreas Mogensen igennem
Over 1000 børn meldte sig med spørgsmål, da DR opfordrede dem til at spørge Andreas Mogensen om alt det, de undrer sig over ved rummet. Mandag blev der ringet til ham på Den Internationale Rumstation ISS - vi var med på Experimentarium i Hellerup.
6. december 2023 / Nye teknologier
Skrevet af Jan Dohrmann, DR Kommunikation
’Skal du ringe til rummet?’ lød spørgsmålet, da DR’s ultra:bit-redaktion i oktober i en kampagne gik ud og opfordrede skoleelever i 4.-8. klasse til at ringe til den danske astronaut Andreas Mogensens telefonsvarer og stille spørgsmål om alt det rum-relaterede, de undrede sig over.
– Det var der mange, der gerne ville. Over 1000 børn har ringet ind med spørgsmål – mange på vegne af deres klasser, og der har været rigtig gode spørgsmål, forklarer Lærke Marie Rose. Hun er projektleder hos DR ultra:bit, som igennem flere år nu – sammen med en stribe samarbejdspartnere – har haft ambitionen om at inspirere børn til at blive mere end teknologibrugere og til selv kreativt at kunne skabe med teknologi og tage stilling til den.
Nu er den store dag kommet, hvor der skal ringes ved et arrangement, som ressourcecentret ESERO Danmark står bag (European Space Education Resource Office). Spørgsmålene, der skal svares på, er blevet valgt ud af ultra:bit-holdet i samarbejde med den europæiske rumorganisation ESA, og Liam Frimann Geert-Jørgensen og Lukas Ernst Mundt Jeppesen fra 4. klasse på Danehofskolen i Nyborg og Ville Carl Jørgensen fra 3. klasse på Bavnehøjskolen i København har været de heldige.
De skal lidt senere på mandagen ’ringe til rummet’ og stille deres spørgsmål direkte til Andreas Mogensen på den internationale rumstation, 400 km over Jordens overflade. Med på linjen er skoleelever og lærere over hele Danmark, men også i Finland, Sverige og Norge, så det hele kommer til at foregå på engelsk.
Rumtemadag med workshopper
Selv om det lyder som en relativt nem opgave at foretage en opringning, er det noget andet, når der skal stilles igennem til en rumstation i kredsløb rundt om jorden og en astronaut i vægtløs tilstand. Hele den danske del foregår fra Experimentarium i Hellerup, hvor omkring 500 skoleelever fra 4.-6. klasse er inviteret til en rum-temadag – blandt andet med en ultra:bit-workshop. Det hele bygger op til, at der til sidst er et såkaldt ’Inflight call’, som det hedder, når man ringer til Andreas Mogensen i rummet.
Med på dagen er også videnskabsformidler Lasse Winther, som en del af børnene kender fra programmer på Ramasjang og fra DR Nyheders sociale medier. Han er vært på den optakt, der foregår på Experimentarium, forud for spørgeseancen med astronauten, og han er også værten, der ’tegner Danmark’ og har styr på den danske del, da der senere bliver ringet op til Andreas Mogensen.
Inden da har Lasse Winther øvet med de tre unge spørgere på Experimentariums store scene, så deres spørgsmål står knivskarpt, og de føler sig sikre på, hvad der ske, når deres spørgsmål både ’skal en tur i rummet’ og også kunne høres af elever og lærere i Sverige, Norge og Finland.
– Jeg er virkelig nervøs, siger spørgeren Ville på forhånd. Han er ekstra spændt, for på forhånd har han fået at vide, at hans spørgsmål om, hvordan man sover i rummet, og om Andreas Mogensen bruger særlige gadgets eller ting til at hjælpe ham med at sove bedre under rumfærden, er det 10. og sidste spørgsmål, og at det kan risikere at blive droppet, hvis tiden skrider.
Liam og Lukas øver også under frokostpausen, inden det går løs. De er ligeledes vildt spændte og skal stille spørgsmål nummer tre ved seancen.
Rumdragter og vægtløshed
Da madpakker og sandwich er sat til livs, skal de flere hundrede skoleelever, der blandt andet kommer fra spørgebørnenes klasser, finde deres pladser i Experimentariums store sal.
Den første halve time er Lasse Winther og to ’piloter’ fra Experimentarium værter for et lille optaktsshow, hvor de kommer rundt om noget af det, Liam, Lukas og Ville senere skal spørge Andreas Mogensen om.
De taler både om rumdragter og vægtløshed i rummet, og om hvor mange kilometer Andreas Mogensen får bevæget sig, mens de bare sidder på Experimentarium i Hellerup i halvanden time. Faktisk bliver det til halvanden gang rundt om jorden – og både en solnedgang og solopgang. Eleverne får også at vide, at Den Internationale Rumstation er på størrelse med 20 busser, og i det hele taget bliver rumfærden gjort så forståelig som muligt for børnene.
– Nå, er I spændte? lyder det fra Lasse Winther til spørgerne Ville, Liam og Lukas, der nu står på scenen foran alle – og bliver modtaget med klapsalver og jubel.
Det er de, men kort tid efter skal der være helt stille i salen, mens der bliver ringet op. Det hele foregår i et snirklet system, hvor signalet fra Danmark via Centraleuropa til Houston i USA op til Andreas Mogensen – og så retur samme vej igen, og der er en forsinkelse på signalet på fem sekunder.
Undervejs byder en vært fra det europæiske rumsamarbejde også velkommen til alle i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og han dobbelttjekker lige, at alle er klar til rumsnakken.
Lidt pludselig dukker Andreas Mogensen op på skærmen. Han hilser – bag ham hænger Grønlands, Danmarks og Færøernes flag, og det er tydeligt, at den danske astronaut er i vægtløs tilstand. Han kan rotere mikrofonen på en måde, man aldrig ville kunne i et tv-studie nede på jorden for eksempel, og hilser på – på engelsk i dagens anledning.
Finske skoleelever har det første spørgsmål, Andreas Mogensen svarer løs, og kort tid efter kommer danske Lukas og Liam til orde på deres bedste engelsk.
– Hvad er i dine øjne det mest utrolige udstyr, en rumdragt har? spørger drengene – bogstaveligt talt ud i rummet.
Andreas Mogensen kan lide spørgsmålet, og han benytter lejligheden til at forklare, hvordan der kan være fra måske minus 150 grader til plus 150 grader i rummet, og hvordan rumdragten sørger for, at han kan ikke brænder op eller fryser ihjel.
Undervejs i spørgsmåls-seancen får han også fortalt, hvordan vandet, de bruger på rumstationen, er det samme, som de brugte i går, og at selv deres tis og sved bliver renset og brugt.
Mikrocomputer er med
Undervejs hiver Andreas Mogensen også den lille modificerede micro:bit – mikrocomputeren fra DR’s ultra:bit-projekt – frem med et hjerte på displayet. Som noget helt særligt har de danske skoleelever også – via den landsdækkende kodekonkurrence MISSION ULTRA:SPACE, der er en del af ultra:bit-projektet, kunnet foreslå forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre, mens han er i rummet.
Her modtog ultra:bit over 500 eksperimenter, og oprindeligt var det planen, at Andreas Mogensen skulle være kommet med nogle af sine svar og resultater under dagens kald. Han har bestemt ikke glemt dem, men lover, de kommer senere i december og januar, når han har haft bedre tid til at lave nogle af dem.
Mens børn i Sverige, Norge og Finland får stillet deres spørgsmål, som de danske børn også kan følge med, stiger spændingen yderligere grader hos Ville, der måske-måske ikke får dagens sidste spørgsmål.
Lettelsen er tydelig, da der viser sig at være tid, og han får lejlighed til at spørge Andreas Mogensen, hvordan han sover i rummet.
Fakta
Fakta om ultra:bit og temadagen
Ambitionen med ultra:bit er at inspirere børn til at blive mere end teknologibrugere og til selv kreativt at kunne skabe med teknologi og tage stilling til den.
Ultra:bit er støttet af Industriens Fond med knap 45 millioner kroner og laves i et samarbejde mellem DR, CFU (Center for Undervisningsmidler) og Astra, det nationale danske naturfagscenter.
ultra:space-projektet sker derudover i samarbejde med ESA og ESERO Denmark. ESERO Denmark er finansieret af ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet og ledes af Naturvidenskabernes Hus. Det omfatter partnere som Planetarium og Astra.
Rumtemadagen blev til i samarbejde med DR, Astra, ESERO DK og Observatoriet.
– Jeg sover bestemt ikke dårligt, og nogenlunde lige så meget, som jeg plejer på jorden. Jeg sover i en sovepose, og det sværeste er, at der ikke er nat og dag på samme måde, som jeg er vant til, forklarer han – og fortæller også, at man på Den Internationale Rumstation arbejder med at teste lyspaneler, som skal være med til at gøre astronauternes nattesøvn bedre.
Det er ved at være slut med at ringe til rummet, og Andreas Mogensen skal tage afsked med skolebørnene på 12 steder i Norden – og altså også dem på Experimentarium i Hellerup.
Han vinker løs og slår til sidst en saltomortale, som man kun kan i vægtløs tilstand.
Fik et godt svar
Salen bryder ud i jubel, og også de tre skoleelever, der fik deres spørgsmål igennem er nede på jorden igen – bogstaveligt talt.
– Det var virkelig fedt, at de nåede at få mit spørgsmål med, og jeg fik også et godt svar, siger Ville – og Lukas og Liam er enige og samtidig glade for, at intet gik galt undervejs. De skal lige have rundet af med DR’s hold, som både laver indslag til ’Ultra Nyt’ og til det selvstændige program ’Vi ringer til rummet’, som kan ses på DRTV fra torsdag morgen og på DR1 torsdag klokken 12.15 – lige midt i skoletiden, så endnu flere kan høre svarene.
Lasse Winther og de to værter fra Experimentarium runder af, og de flere hundrede elever på Experimentarium kan nu prale af, at de har ringet til rummet.
Både udviklingsdirektør Charlotte Kjeldsen Krarup fra Industriens Fond, som støtter ultra:bit-projektet økonomisk, og redaktør Johanne Bagge fra B&U og DR Lær, som ultra:bit hører under, er begejstrede for dagen.
– Et sådant in-flight-call med Andreas Mogensen er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man gør rumteknologi håndgribeligt. Det får børn til at drømme stort, og det er nødvendigt, hvis vi skal gå foran med fremtidens teknologiske løsninger, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, der kalder det ’en bunden opgave, at vi som vidensamfund får klædt næste generation på til at navigere i en verden, hvor ny og digitale løsninger bliver en (endnu mere) integreret del af vores liv’.
Johanne Bagge fra DR glæder sig over, at børnene også er gået til MISSION ULTRA:SPACE-kodekonkurrencen med stort engagement, kreativitet og lyst til at lege med teknologien.
– Det har været en stor glæde, at så mange piger har indsendt eksperimenter, for det er essentielt, at de også oplever, at naturvidenskab og teknologi er for dem. Samtidig er vi overvældet over, hvor mange nysgerrige spørgsmål, børnene gerne ville stille Andreas Mogensen. Målet har været at bruge verdensrummets spektakulære arena til at fascinere børnene, og det oplever jeg virkelig er lykkedes, siger hun.