Sådan får du det bedste forsvar mod cyberangreb   

Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed inviterer til en række interaktive workshops, hvor du kan lære at håndtere cyberangreb gennem det unikke spil ‘Under Angreb’. Få praktisk viden og værktøjer, der kan styrke din virksomheds cybersikkerhed.

I en tid, hvor cybertruslerne bliver stadig mere komplekse og sofistikerede, er cybersikkerhed blevet et afgørende konkurrenceparameter for virksomheder i alle størrelser. Derfor inviterer Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed til en række arrangementer, hvor du som virksomhedsejer kan få indsigt i, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Gennem spillet ‘Under Angreb’ får du mulighed for at reflektere over de konkrete trusler og sårbarheder i din virksomhed, samt lære at omsætte denne viden til handling.

Deltag, og bliv klogere på, hvordan du kan styrke din virksomheds modstandskraft mod digitale trusler.

Noter allerede datoerne nu  

Tirsdag d. 17. september kl. 13.-16.00 hos Erhvervshus Midtjylland

Fredag d. 27. september 2024, kl. 08:30 – 12:00 hos Erhvervshus Hovedstaden

Onsdag d. 2. oktober kl. 9.00-13.00 hos Erhvervshus Nordjylland

Cybersikkerhed er et konkurrenceparameter  

I en tid med hybride trusler, cyberkriminelle, der bliver mere avancerede i deres metoder og øget digitalisering i både samfund og virksomheder, er cybersikkerhed et helt afgørende konkurrenceparameter:  

“Cybersikkerhed i virksomheder har aldrig været vigtigere, og derfor er det så centralt, at flere virksomheder kommer i gang med at bygge et stærkt og tidssvarende cyberværn og derigennem styrke deres forretning. Vi ved dog også fra mange særligt små og mellemstore virksomheder, at det kan være et svært emne at få skovlen under. Spillet ’Under Angreb’ kan gøre det nemmere at implementere cybersikkerhed, da virksomheder via spillet får en masse læring og håndgribelige indsigter, som de derefter kan gå hjem og handle på”, siger Malene Stidsen, der er programchef for Cybersikkerhed i Industriens Fond. 

Som deltager får du:  

  • Indblik i hvordan cyberangreb kan foregå og konsekvenserne heraf 
  • Praktisk forståelse for risikostyringsprocessen 
  • Viden og konkrete cybersikkerhedsværktøjer, som kan bruges i egen virksomhed 

Værktøjer til styrket cybersikkerhed  

Derudover præsenterer Industriens Fond en række værktøjer og initiativer, som virksomhederne helt konkret kan bruge til at højne deres cybersikkerhedskompetencer og styrke cybersikkerheden i virksomheden.  


Aktuelt

D-mærket
Nyhed

10. juli 2024

73 procent stigning: Danske virksomheder søger mod mærkningsordning for at styrke it-sikkerheden

De danske cybersikkerhedstalenter, der sikrede Danmark bronze ved de europæiske mesterskaber i 2023. I 2027 kommer EM i Cybersikkerhed til Danmark,
Nyhed

4. juli 2024

Millionindsprøjtning sikrer talentudvikling på samfundskritisk område

Nyhed

3. juli 2024

Ekspertens råd: Sådan får du virksomheden igennem en krise


Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.