Sådan kan dine restmaterialer genanvendes

Bord- og bænkesættet fra møbellinjen Urban Concrete, der er lavet af restmaterialer.

Danmark producerer årligt over 1 mio. ton affald fra industri- og produktionsvirksomheder. Derfor er det oplagt, at vejen til en mere cirkulær økonomi skal gå gennem affaldscontaineren.

Hos det lille nordjyske værksted Råt&Godt kommer der slet ikke nye materialer ind ad døren. Alligevel står de bag en spritny møbellinje i samarbejde med Thisted-Fjerritslev Cementfabrik og AAU Designlab gennem projektet ReshapeWaste.

Fra prøverest til nyt design  

Serien R&G Urban Concrete er lavet af cementrester fra Thisted-Fjerritslev Cementfabrik, der producerer forskellige betonprodukter til bolig- industri- og landbrugsbyggeri. Når der støbes beton hos Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik, hældes der altid en prøve ud for at teste kvaliteten.  

Denne overskudsbeton kan ofte ikke blandes med andre rester pga. typeforskelle og kvalitetskrav. Via ReshapeWaste blev virksomhedens ønske om bæredygtig udvikling og bedre ressourceudnyttelse derfor grundlaget for et match med Råt&Godt, som var interesserede i af aftage mindre betonelemententer, som passer ind i deres rå æstetik.  

AAU Designlab har bundet sløjfe mellem parterne ved at udarbejde designet til R&G Urban Concrete.  

”I en virksomhed som Råt&Godt, hvor fokusset ligger på mennesker og materialer, er det vigtigt, at det bliver ærligt repræsenteret ved at bringe nyt liv i produkterne gennem designet,” fortæller Frederik Kiersgaard Lund, industriel designer ved AAU Design Lab.   

CO2-aftryk reduceret med 75 pct.  

Til den nye møbellinje er der udarbejdet en såkaldt LCA-rapport, der analyserer miljøpåvirkningerne af produktet gennem hele produktets levetid. Den viser, at CO2-aftrykket på møbelsættet er over 75 pct. lavere sammenlignet med tilsvarende produkter lavet af nye materialer. 

Designet til det offentlige rum

Betonbenene er inspireret af understøtninger i betonkonstruktioner og bordpladen består af seks individuelle norske traller for et solidt udtryk. Bordet er designet til at passe i det offentlige, urbane rum. Sættet tager udgangspunkt i betonens naturlige egenskaber som vejrbestandighed og robusthed.

Samtidig tager designet højde for grovheden af betonresterne og cementvarefabrikkens ønske om afsætning af en vis volumen.

Bordet er designet sådan, at hver bordben kan støbes fra en betonprøve, og to sæt bænkeben kan produceres af samme mængde. Når elementerne er hærdet, sendes de Råt&Godt, som færdiggør produkterne med let behandlede norske genbrugs traller, som er udvalgt for deres styrke og passende mål på 150 cm x 14 cm x 4 cm.

Sådan udnytter du dine restmaterialer  

Ligger din virksomhed inde med restmaterialer, der kan få nyt liv? Så har Industriens Fond igangsat projektet ZeroWaste, der hjælper danske virksomheder med at kortlægge spild og affaldsproduktion – og reducere begge dele. 

Aktuelt

Nyhed

15. november 2024

Ny millionbevilling skal gøre flere danske virksomheder klimaklar

Nyhed

28. oktober 2024

Biodiversitet skal handle mere om muligheder end om myter

Stan Solutions har fået en mentorordning ved The LEGO Group
Nyhed

17. oktober 2024

Erfarne virksomheder skal hjælpe iværksættere – også for deres egen skyld

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.