Pitch på programmet

22 eksporthungrende iværksættere er på scenen, når Go Grow holder Pitch Day den 16. juni.

Mange måneders hårdt arbejde når sin foreløbige kulmination for Go Grows 22 iværksættervirksomheder, når Go Grow og Industriens Fond slår dørene op til Pitch Day den 16. juni 2015.

Mentorforløb og workshops har været en fast del af dagligdagen siden de 22 virksomheder første gang mødte op hos Go Grow på Frederiksberg i starten af 2015. Til Pitch Day skal alle tilegnede evner og talenter spille sammen, når hver enkelt virksomhed får mulighed for at indtage scenen og præsentere sin forretningsidé over for et publikum der blandt andre består af business angels, venturekapitalister og andre investorer.

Pitch Day starter klokken 15:00 og hvis man vil deltage som publikum, så skal man tilmelde sig på forhånd.

Projekt data

Om Go grow

Projektet henvender sig til iværksættervirksomheder der higer efter vækst uden for Danmark. Udover at forme, udfordre og vejlede de deltagende virksomheder gennem trænings- og mentorforløb, så arbejder projektet også med at opsamle viden og erfaring som kan benyttes i undervisningen på universiteterne i Danmark.

Pitch Day

Den 16. juni 2015 afholdes Pitch Day som en del af Go Grow-projektet. På dagen skal iværksættere pitche deres forretningsidéer til et kritisk publikum – blandt andet bestående af en række potentielle investorer.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.