Nyt klimaklar-forløb skal omsætte klimadata til konkrete CO2-reduktioner

Grøn plæne

Grøn plæne

Rigtig mange produktionsvirksomheder har i dag godt greb om deres klimaaftryk – men et klimaregnskab reducerer ikke CO2 i sig selv. Med nyt forløb under Klimaklar får SMV’er nu hjælp med næste skridt: at bruge klimadata til at vælge og prioritere reduktionstiltag.

Hvor skal man så tage fat?

Klimaregnskabet er med til at give svar på, hvor virksomhedernes største udledninger kommer fra. Og når tallene først ligger på bordet, melder næste spørgsmål sig: Hvad skal virksomheden så konkret gøre ved dem?   

Skal der sættes ind over for energiforbruget i produktionen? Transporten? Materialer? Eller skal man starte endnu længere ude i værdikæden? Ret afgørende spørgsmål for den enkelte virksomhed ift. både effekt og konkurrenceevne.  

Det er omdrejningspunktet for et nyt reduktionsforløb i Klimaklar, som Industriens Fond står bag sammen med Dansk Industri.  

Fra dokumentation til beslutninger

Klimaklar har siden 2019 hjulpet danske produktionsvirksomheder med blandt andet at opbygge kompetencer inden for klimaregnskaber og få et bedre grundlag for deres klimaarbejde. 

Med det nye forløb flyttes fokus et skridt videre: fra at kende virksomhedens klimaaftryk til aktivt at bruge data som beslutningsgrundlag for at reducere det. 

Forløbet hjælper virksomhederne med at sætte klimamål, fremskrive deres udledninger og identificere og prioritere konkrete reduktionstiltag på tværs af scope 1, 2 og 3.  

Målet er, at virksomhederne står tilbage med et konkret beslutningsgrundlag for, hvor de med fordel kan sætte ind. 

Data, der skal skabe forretning

”Vi er kommet langt med at give flere produktionsvirksomheder viden og redskaber til at beregne deres klimaaftryk. Men et klimaregnskab skaber ikke i sig selv forandring. Den afgørende værdi opstår, når virksomhederne bruger data til at træffe konkrete beslutninger om, hvor de skal sætte ind. Det er det næste skridt, vi gerne vil hjælpe flere virksomheder med at tage,” siger programchef for bæredygtig produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.  

Det nye reduktionsforløb er gratis og består af fire digitale dele kombineret med læringsmøder og mulighed for individuel sparring. 

Læs mere om Klimaklar og de forskellige muligheder for at få hjælp til en grønnere forretning her

Aktuelt

Hos Nedschroef producerer de bl.a. skruer, bolte og møtrikker.
Viden

7. september 2026

Metalspåner og brugt olie gemte på et potentiale på 230.000 kroner

Bag de glødende ovne hos Frese arbejder operatørerne med at omsmelte rustfrit stål til nye komponenter.
Viden

31. august 2026

Når stål får flere liv, skal kvaliteten følge med