Ny analyse stiller skarpt på det grønne arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked og arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft kan blive en hindring for den grønne omstilling. Det viser en ny analyse om fremtidens grønne arbejdsmarked.

Flere medarbejdere skal opkvalificeres til fremtidens grønne arbejdsmarked og klædes på til at anvende nye teknologier, der kan accelerere den grønne omstilling. Samtidig er det en forudsætning for at lykkes, at flere fagligheder og kompetencer står skulder mod skulder i arbejdet med at sikre bæredygtighed i alle dele af arbejdsmarkedet. 

Kort sagt – skal vi være førende på bæredygtighed, skal vi sikre en arbejdsstyrke, der kan drive bæredygtigheden frem – og tilmed løbe stærkt. Ny analyse fra CONCITO og MM stiller skarpt på muligheder og barrierer for, hvordan vi kommer i gang med at skabe et grønnere arbejdsmarked.

Den grønne omstilling brager ind i produktionshallerne over hele landet. Krav fra både kunder, myndigheder og omverden medfører, at flere virksomheder er kommet op i gear, når det kommer til både bæredygtig produktion og bæredygtige produkter. Det er godt. For det er det, vi skal leve af i fremtiden: At være førende på bæredygtighed.

Omstillingen kræver nye kompetencer. Både i ledelsen og blandt medarbejdere. Vi ser ind i en fremtid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft med grøn indsigt vil stige markant. Allerede i dag mangler vi kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling. Og det står faktisk mere grelt til end først antaget: Frem mod 2030 forventes jobefterspørgslen at stige fra 30.000 til 50.000 nye jobs årligt – både som følge af CO2-afgift og de investeringer i nye teknologier, der er nødvendige for at nå Danmarks reduktionsmål på 70 pct.

Der er ingen snuptagsløsninger, og kompetenceudfordringen kan ikke løses et sted, men kræver, at alle gode kræfter arbejder sammen.

I Industriens Fond arbejder vi med at styrke virksomheder i at automatisere produktionen og hjælpe virksomhederne til at tage nye teknologier og produktionsformer til sig, så danske virksomheder både producerer bæredygtigt og producerer grønne løsninger til gavn for verden.

Projektet er støttet af Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden og Pension Danmark.

Kontakt

Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.

Anders Brandtoft

Presse- og kommunikationschef

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.