Mulighederne venter derude 

Skal vi fastholde og udbygge vores position i den stigende globale konkurrence, skal vi forny os og indgå nye alliancer, samarbejder og skabe mere agile værdikæder. Med det afsæt har Industriens Fond særligt fokus på, at flere virksomheder skal skærpe deres internationale udsyn og profil.

Flere danske virksomheder skal gribe de muligheder, der ligger ude i verden og forfølge vækst og succes i udlandet.  

Urbanisering, klima- og miljøudfordringer samt demografiske forandringer medfører nye globale udfordringer, som kalder på helt nye løsninger i en helt ny skala – dem kan danske virksomheder levere. Men det kræver, at vi styrker vores internationale mindset og bringer danske løsninger i spil gennem samarbejder og alliancer i internationale videnmiljøer.  

At flytte hegnspælene til udlandet kræver en aktiv indsats. Man skal tilegne sig viden om ny lovgivning, efterspørgsel og markedsmekanismer på andre markeder – og man skal kunne navigere og samarbejde i andre kulturer. Man skal være progressiv i arbejdet med talenttiltrækning og være opdateret på den nyeste viden og de nyeste teknologier fra hele verden. Det vil Industriens Fond understøtte med vores uddelinger.

“Vi vil bidrage til at realisere dansk erhvervslivs fulde potentiale i fremtidens globalisering”

Fokusområder

Vi vil bidrage til at realisere dansk erhvervslivs fulde potentiale i fremtidens globalisering. Fondens vision for indsatsområdet er, at danske virksomheder skaber værdi og øger markedsandele gennem internationalt samarbejde. Vores mission er at styrke danske virksomheders internationale profil og optimere deres evne til at opsøge kunder og samarbejdspartnere globalt.  

På uddelingssiden prioriterer vi projekter, der øger viden, kompetencer og innovationpå området.  

Icon of bog-uddannelse

Viden

Vi støtter projekter, der skaber en dynamisk viden- og kompetenceudveksling mellem dansk erhvervsliv og internationale videnmiljøer.

Icon of fremtid

Innovation

Vi støtter projekter, der hjælper danske virksomheder med at bringe innovative løsninger i spil på globale udfordringer. 

Icon of medarbejder

Kompetencer

Vi støtter projekter, som styrker danske SMV’ers og iværksætteres eksport. 

Danske virksomheder som del af verden

DNA’en i danske start-ups og etablerede produktionsvirksomheder skal i højere grad være internationalt. Rettet mod en globaliseret verden, hvor ny teknologi er med til at gøre enorme afstande mindre og samarbejdsmuligheder større. Der skal skabes en forståelse af, at dansk erhvervsliv indgår i et økosystem af virksomheder fra hele verden. Det skal medvirke til, at flere innovative, danske løsninger kommer ud og skaber værdi i verden – men også at investorer og talenter kommer til os. Industriens Fond støtter således projekter, der har fokus på at styrke Internationale Alliancer. 

Vi støtter indsatser, der forbedrer virksomheders evne til at være innovative i globale værdikæder og med internationale samarbejdsrelationer. Vi arbejder med at bygge bro til internationale samarbejdspartnere og at styrke talentudveksling, der fostrer diversitet, innovation og udsyn. 

Lokale løsninger til det globale marked

Globale udfordringer medfører et globalt marked. Det giver nye muligheder for dansk eksport, som er vores andet fokusområde. Danske virksomheder kan levere løsninger, der kan få afgørende betydning for fx sundhed, klima og miljø – og de løsninger skal udover grænsen. Både til gavn for kloden og for vækst og velstand i Danmark. Vi støtter indsatser, der hjælper danske virksomheder med at eksportere produkter og services særligt på markeder, hvor danske løsninger bidrager til at løse klodens udfordringer – for selv om vi kommer langt væk hjemmefra er udfordringerne flere steder de samme.  

Styrket eksport kræver indsigt i nye markeder, forståelse for lovgivning og kultur. Derfor støtter vi projekter, der styrker virksomheders eksportkompetencer. Det skal sikre et større strategisk fokus på arbejdet med eksport.   

Internationalisering skal indlejres i virksomheden allerede i start-up-fasen. Derfor støtter Industriens Fond udviklingen af stærke danske økosystemer og hubs, der med et internationalt fokus på afsætning af produkter og global skalering, bistår med at gøre internationalisering til en integreret del af iværksættermiljøet i Danmark.    

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.