Sådan laver du en succesfuld cyberstartup i Danmark?

Alex Steninge Jacobsen (tv), Geeta Scmidt (midten) og Frederik Schouboe (th) til TechBBQ 2024.

Alex Steninge Jacobsen (tv), Geeta Scmidt (midten) og Frederik Schouboe (th) til TechBBQ 2024.

Den danske cybersikkerhedssektor står over for betydelige udfordringer - især når det kommer til at skalere startups og tiltrække kapital. Geeta Schmidt, partner hos Seed Capital og tidligere CEO for Humio, deler her sine indsigter i netop disse udfordringer.

Geeta Schmidt er tidligere stifter og CEO for den danske IT-virksomhed Humio. I dag er hun partner i Danmarks største venturekapitalfond og investerer bl.a. i startups i den tidlige fase. Med erfaringer som både iværksætter og investor har Geeta Schmidt derfor indgående kendskab til en branche, der har svære kår i Danmark – cybersikkerhedssektoren.

Begrænset finansiering til danske startups

Ifølge data fra Nordic9 modtager danske cybersikkerhedsstartups kun 3% ud af den samlede finansiering i Europa og Storbritannien. Til sammenligning får Sverige 9%, mens Storbritannien modtager 25%. Israel tiltrækker desuden betydelige investeringer takket være en stærk forbindelse mellem forsvarssektoren og startups.

Derfor oplevede Geeta Schmidt også, at hun som CEO og stifter af Humio måtte søge finansiering uden for Danmark, hvor virksomheder som Bloomberg og Visa var mere villige til at investere end danske aktører.

Udfordringer med lokale kunder og POC’er

Danske startups har ofte svært ved at tiltrække danske kunder og derved proof-of-concept. Det tvinger virksomhederne til at vende sig mod udlandet. Schmidt understreger derfor vigtigheden af at få struktureret feedback for at udvikle de helt rigtige produkter.

Hun opfordrer desuden danske virksomheder, der køber ydelser fra startups, til at spille en mere aktiv rolle ved ikke blot at købe og teste produkterne, men også hjælpe firmaet bag med at forstå, hvad der kan sikre produktets succes fremover.

Fokus på produkt frem for konsulentydelser

Venturekapitalister foretrækker virksomheder med et klart produktfokus frem for løsninger, der er afhængige af konsulentydelser. Schmidt påpeger, at mange sikkerhedsstartups blander konsulentarbejde med produktudvikling, hvilket skræmmer investorene væk. For at tiltrække investeringer bør startups udvikle skalerbare og gentagelige løsninger frem for skræddersyede tjenester.

Behov for tættere samarbejde i økosystemet

Selvom Danmark har talentet, universiteterne og offentlige programmer, mangler der sammenhæng i økosystemet. Schmidt påpeger, at startups, investorer og kunder ikke arbejder tæt nok sammen for at opbygge momentum. Men især investorernes tøven hæmmer væksten i sektoren.

I Industriens Fond arbejder vi på at nedbryde de barriere, der er for at den danske cybersikkerhedssektor kan vækste. Og vi tilbyder både hjælp til iværksættere og investorer.

Læs mere om vores indsatser her, og bliv klogere på, hvor der er hjælp at hente.

Aktuelt

En person arbejder ved computeren.
Viden

12. november 2025

Det er ikke kun russerne, der har fingrene i kagedåsen

Natascha Hougaard efterlyser flere kvinder og mere mangfoldighed i dansk tech.
Viden

24. september 2025

Natasha efterlyser en langt større mangfoldighed i techbranchen

Mikael Jensen, direktør for D-Mærket.
Viden

14. august 2025

48 procent stigning: Virksomheder søger hjælp i dansk cybermærke

Mikael Jensen, direktør for D-Mærket.
Viden

26. juni 2025

Nyt værktøj hjælper virksomheder med at leve op til NIS2

Kvinde i stribet skjorte udendørs.
Viden

29. april 2025

Forårs-turné sætter fokus på cybersikkerhed

Ingeniørfirmaet, POUL TARP A/S oplever deres cybersikkerhed som en konkurrencefordel.
Viden

1. april 2025

Styrker cybersikkerhed jeres forretning?