Hvis du ikke gør noget nu, vil ingen købe dine produkter i morgen

Fra 2027 til 2030 bliver en lang række produktkategorier omfattet af EU’s nye krav til ecodesign og digitale produktpas. Alt fra batterier, tekstiler og elektronik til stål og aluminium. Fællesnævneren er klar: Produkter skal designes, så de holder længere, kan repareres, genanvendes og dokumenteres.
5. december 2025 / Bæredygtig produktion
EU’s nye krav til ecodesign og digitale produktpas er på vej ind i virksomhedernes hverdag.
Worst case for virksomheder, der ikke gør noget? De står tilbage med produkter, der hverken er bæredygtige – eller mulige at sælge, fordi kunder og samarbejdspartnere kræver dokumentation for materialer, levetid, CO₂-aftryk og muligheder for reparation.
Ecodesign-forordningen arbejder med en række parametre, der bl.a. handler om materialevalg, levetid, mulighed for levetidsforlængelse, fravær af problematiske stoffer og potentialet for at genanvende komponenter. Det digitale produktpas bliver den platform, hvor al den information samles og deles, både med kunder og på tværs af værdikæden.
I projektet Cirkulære produkter får virksomheder hjælp til at omsætte kravene til konkret handling. Gennem workshops og faglige forløb vurderes udvalgte produkter i forhold til ecodesign-kravene, der arbejdes med forbedringsforslag, og der opbygges de nødvendige data og dataflows til et digitalt produktpas.
For virksomheder, der går i gang nu, er gevinsten dobbelt: De står bedre rustet til kommende lovkrav, og de kan allerede nu bruge bæredygtigt og cirkulært produktdesign som en konkurrencefordel på markedet.
Har din virksomhed lyst til at tage næste skridt, er du velkommen til at tage kontakt og undersøge mulighederne for at være med.





