Guide skaber tæt kontakt til kunderne

For at forblive konkurrencedygtige skal robotindustrien i stigende grad involvere brugerne i udviklingen af nye løsninger. Derfor lanceres en ny guide, der sætter fokus på, hvorfor det er vigtigt at have styr på brugernes virkelighed og behov.

Kundernes krav til robotter og automationsløsninger er under forandring, blandt andet på grund af krav om fleksibilitet og digitalisering. Det stiller nye krav til innovation i robotindustrien, fordi indsigten i praktikernes adfærd, tanker, arbejdsgange og samarbejdsmønstre i stigende grad vil afgøre om en robotløsning fungerer tilfredsstillende eller ej.

Den nye guide ’Med robotten på arbejde’ klæder robotindustrien på til at lytte og lære af brugerne i udviklingen af nye robotløsninger. Guiden lanceres på et seminar den 28. november i Aarhus.

Konferencen markerer også afslutningen på projektet Værdi-Kædereaktion, der har udviklet guidens konkrete værktøjer til brugerdialog i forbindelse med robotindustriens produktudvikling, forretningsudvikling og branding.

Guiden og projektet bag udløber af Industriens Fonds særlige temaindkaldelse om innovation i dansk erhvervsliv, som fonden udbød sidste år. Særligt har projektet, der udføres i samarbejde med Robocluster, BrandBase og InnoByg, fokuseret på at inddrage slutbrugerne i innovationsarbejdet, blandt andet gennem en antropologisk tilgang til udfordringen med at møde kundernes behov.

Robotvirksomhederne skal tæt på brugerne

Som led i projektet, har robotproducenter, byggepladser og -firmaer deltaget aktivt som virksomhedscases i den antropologiske undersøgelse, der udgør en del af grundlaget for den nye guide. Undersøgelsen udpeger kritiske faktorer for accept af ny teknologi på den enkelte arbejdsplads. Derudover peger den blandt andet også på forventninger til robotteknologien i form af brugervenlighed, bedre arbejdsmiljø, mindre nedslidning og øget produktivitet. Problemer, der kendes fra flere brancher, hvor robotter forventes at overtage dele af arbejdet i de kommende år.

Således er guiden generisk og kan benyttes i mange andre sammenhænge end alene forholdet mellem robotleverandør og byggefirma. Guiden findes her på Industriens Fonds hjemmeside.

Projekt data

Projektet

Den nye guide bygger på resultater fra pilotprojektet ’Værdikædereaktion’. Projektet har vist hvordan danske virksomheder i robotindustrien, gennem en antropologisk tilgang til inddragelse af brugere og praktikere i produktudviklingen, får adgang til viden der styrker produkt- og forretningsudviklingen hjemme i virksomheden.

Lancering

Guiden bliver lanceret på et seminar i Aarhus den 28. november.

Guiden

Hele guiden kan læses på projektets hjemmeside. Den kan besøges via linket nedenfor.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.