Få danske startups bliver store etablerede virksomheder
Selvom Danmark ofte fremhæves som et land med et kreativt og dynamisk miljø for iværksættere, vokser alt for mange danske startups sig aldrig store og robuste nok til at kunne konkurrere på den globale scene. Men hvis det ikke er mod, kreativitet og iværksætterånd, vi mangler, hvad er det så?
12. september 2023 / Iværksætteri
Det er ikke gode idéer, vi mangler i Danmark. Eller talentfulde iværksættere for den skyld. Faktisk blev Danmark kåret som Europas mest innovative land i juli 2023. Derfor kan det også undre, at vi tilsyneladende har problemer med at få vores mange startups til at blive til store og levedygtige arbejdspladser, som også kan gøre sig gældende internationalt.
“Mange unge vil gerne være iværksættere i dag – de er ikke så optagede af fastansættelser og pensionsordninger, som tidligere – og kulturelt værdsætter vi folk, der gerne vil starte deres egen virksomhed. Så vi har ikke et problem med at få folk til at starte, men med at blive ved – og især ved med at vokse,” siger Jesper Højbjerg Christensen, chefredaktør på iværksættermediet, Bootstrapping.dk.
Vores problem er kort sagt, at de startups, der reelt skaber ny industri, ikke skalerer nok. Og derfor er det andre lande, der nyder godt af nyere virksomheder som Unity, Tradeshift, Sitecore, Just Eat og Chainanalysis. Ikke os.
Den udlægning kan Jes Broeng, direktør for DTU Entrepreneurship, og i øvrigt medstifter af seks virksomheder, godt genkende. Han kalder Danmarks tilgang til problematikken ‘forsimplet’.
“Vi er gode på innovation, folk har gode ideer på universiteterne, danskere er kloge, og vi har en solid etableret industri – og så må den lineære proces til et godt iværksættermiljø jo fungere? Det gør det bare ikke.”
Et problem for Danmark
En større startup med 30-50 medarbejdere har ofte fået en kapitalindsprøjtning på 20-50 millioner kroner for at nå dertil. Når virksomhederne får brug for 100 eller 200 millioner til at bygge en fabrik eller etablere en produktion udenlands, er lommerne på de danske investorer dog ikke dybe nok. Og derfor flytter virksomhederne ud af landet. Men sådan behøver det ikke at være:
“Vi har masser af kapital i Danmark, vi har fx nogle af de rigeste pensionskasser i verden, men de investerer i sikre, klassiske valg med et stabilt afkast. Det er udmærket, men det skaber ikke nye industrier, arbejdspladser og vækst i Danmark,” siger Jesper Højbjerg Christensen.
Han forslår eksempelvis, at danske politikere finder inspiration hos den britiske regering, der netop denne sommer er gået i dialog med en række af landets største pensionskasser om at afsætte 5 pct. af deres investeringer til vækstvirksomheder. Eller at kigge mod USA eller Kinas superfonde, der netop tager sig at investeringer i den prisklasse.
Vores strategi
Industriens Fond støtter op om større initiativer, der på den ene eller anden vis hjælper med til at modne idéer til robuste skaleringsparate virksomheder. Blandt andet ved at opbygge iværksætterfællesskaber, hvor den enkelte iværksætter kan få rådgivning om forretningsudvikling, adgang til erfaringsudveksling og netværk blandt ligesindede, nye indsigter, nye kompetencer og strategiske partnerskaber med SMVer og corporates og meget meget mere.
Det handler også om at øge diversiteten og få alle talenter og ideer i spil, ligesom der er behov for at sætte fokus på, hvordan vi får skab et stærkt grundlag for god ledelse og mental sundhed i de nystartede virksomheder. For meget potentiale sander til, fordi overgangen fra iværksætter til leder er hård og læringskurven nogle gange for stejl. Det kræver bedre forudsætninger, viden og kompetencer.
“Vi har simpelthen ikke tradition for risikovillig kapital i Danmark, og det hænger blandt sammen med, at skattereglerne er ligeså horrible for investorer som for iværksættere,” fortæller Jes Broeng. “Der er i høj grad brug for, at skattereglerne bliver kigget igennem fra politisk hold, hvis vi skal overkomme den her udfordring.”
“Det er jo ikke forkert for iværksættere at flytte til udlandet, det er bare ærgerligt, at Danmark så tidligt mister hovedkvarterer, arbejdskraft og viden, fordi vi ikke har kapitalen, fordi vi har en dårlig beskatning, og fordi vi ikke kan skaffe nok arbejdskraft, supplerer Jesper Højbjerg Christensen.
Mangel på medarbejdere
Og netop adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et problem.
Jes Broengs egne selskaber mangler fx arbejdskraft, fortæller han. Og selvom situationen både er velkendt og har stor politisk bevågenhed, har den været fastlåst i mange år med komplicerede regler og begrænsninger.
“Hvis du skal hyre medarbejdere til en hurtigt voksende virksomhed, så bliver du nødt til at ansætte udlændinge. Vi har simpelthen ikke nok kandidater i Danmark, og vi kan ikke give den løn, de får i andre lande på gang af vores beskatning. Desuden er der enormt mange benspænd ift. at give de ansatte medarbejderaktier, hvilket absolut er det bedste at gøre. Så det lader vi helt være med at gøre” siger Jesper Højbjerg Christensen.
