Event: The Export Conference 2025

Konferencen holdes den 17. juni 2025.

Årets store eksportkonference stiller skarpt på de danske virksomheders muligheder på de globale markeder.

Dato: 17. juni 2025
Tid: 9:30 – 14:00
Sted: Danish Export Academy, Lysbrohøjen 24, 8600 Silkeborg

Europa er trådt ind i et nyt kapitel, hvor det meste handler om nye forretningsmuligheder i udfordrende tider.

Den globale handelsdynamik udvikler sig i et tempo, som ingen kunne forestille sig for kort tid siden, hvilket gør de globale markeder udfordrende. Men ligger der også en mulighed for danske eksportvirksomheder?

Det gør der nok. Men det er svært at få øje på. Stigende protektionisme, skiftende reguleringslandskaber og økonomisk usikkerhed omformer, hvordan virksomheder opererer på tværs af grænser. Det betyder, at dansk erhvervsliv er udfordret.

Men der er muligheder. Digitalisering og bæredygtighedskrav skaber nye markedsåbninger og deri ligger der et uudnyttet potentiale og store muligheder for de virksomheder, der er klar til at gribe dem.

På årets store Export Conference åbnes dørene til Danish Export Academy. Her udforskes de vigtigste tendenser, der former europæisk handel i dag, og hvad de betyder for danske eksportvirksomheder.

Med til konferencen er inviteret nogle af de klogeste hjerner til at hjælpe os med at forstå, hvordan virksomheder skal navigere i de hurtige ændringer i Europas politiske og forretningsmæssige landskab.

På konferencen fejres også eksportforeningens 60-års jubilæum. Her ses der blandt andet nærmere på de imponerende resultater inden for dansk eksport og på konferencen diskuteres det desuden, hvad vi kan forvente af foreningen i fremtiden.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

INFO

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.