Internationalisering og uddannelse kombineres i Kina

Industriens Fonds Hus i Kina
Afsluttet
Internationalisering

Industriens Fonds Hus i Kina blev indviet i 2017, og huser i dag et tæt samarbejde mellem Danmark og Kina, hvor forskere, studerende og virksomheder kan få adgang til ny viden, forskning, undervisning og det store kinesiske marked.

Kina er blandt de lande, der investerer allermest i forskning og udvikling. Landet har lige så mange universitetsstuderende som alle EU-landene tilsammen og skabelsen af viden og innovation i Kina er enorm.

I samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet har Industriens Fond derfor understøttet etableringen af Industriens Fonds Hus i Kina som et moderne hjemsted for det danske universitetscenter i Beijing, kaldet Sino-Danish Centre for Education and Research.

Udover det interessante uddannelses- og forskningsmiljø som findes i Kina, så er det kolossale kinesiske marked også interessant for dansk erhvervsliv – både som produktionsland, men også som en kilde til gode underleverandører eller innovationspartnerskaber.

Og så er Kina kommercielt interessant fordi det er så stort og blandt andet er karakteriseret ved at have en stor og voksende middelklasse med forholdsvis stor købekraft.

Hjemstedet for universitetssamarbejdet er en smuk universitetsbygning, Industriens Fonds Hus i Kina, hvor studerende, forskere og virksomheder i fællesskab kan skabe ny viden og nye produkter.

Huset er også en indbydende platform, hvor danske virksomheder kan tilgå det kinesiske marked, holde møder og lave eksportarrangementer.

Industriens Fonds Hus styrker samarbejdet

Formålet med etableringen af de moderne og danskinspirerede faciliteter i Beijing, er at styrke det dansk-kinesiske samarbejde, gennemføre fælles forskning og udveksle relevant viden på tværs af de to lande.

Bygningerne blev officielt indviet i 2017 og i dag danner Industriens Fonds Hus i Kina således rammen for et attraktivt forsknings- og studiemiljø for både danske og kinesiske forskere og studerende.

Industriens Fonds Hus i Kina

Industriens Fonds Hus i Kina - indvielse

Industriens Fonds Hus i Kina

Danske studerende har mulighed for at tage en del af deres uddannelse i Kina og kan dermed på sigt være med til at ruste danske virksomheder bedre til de udfordringer og muligheder, som findes i Kina.

Derudover fungerer universitetscentret som et aktivt mødested for aktører fra de to lande, samt udstillingsvindue for danske virksomheder, danske produkter, danske løsninger, dansk design og dansk teknologi.

Bredt partnerskab står bag

Opførelsen af Industriens Fonds Hus i Kina er sket i et tæt samarbejde mellem alle de større danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences.

Industriens Fonds Hus i Kina - Lundgaard og Tranberg

Industriens Fonds Hus i Kina

Industriens Fonds Hus i Kina - møde

Det dynamiske og innovative hus er udtænkt og skitseret af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg.

Huset understøtter både undervisningsseancer, videndeling og forskning, men danner også rammen om en dejlig hverdag for alle der bruger huset – og er også en markant del af Industriens Fonds arbejde med internationalisering i små og mellemstore danske virksomheder.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Industriens Fonds Hus i Kina

Projektejer:
Uddannelses- og Forskningsministeriet

Website:
Besøg huset

Periode:
2009-2020

Støttet med:
108 mio. kroner

Partnere

Projektet er tilvejebragt gennem en bevilling fra Industriens Fond og er blevet udført i et samarbejde mellem Sino-Danish Centre for Education and Research (SDC), University of Chinese Academy of Sciences (UCAS) og Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM).

Følg med på sociale medier

Find Sino-Danish Centre for Education and Research (SDC) på en række sociale platforme via nedenstående links.

Kontakt

Kvinde med lyst hår i naturen

Nanna Nyholm

Projektleder