Face to face: Salgsmødet flytter online

Nyt projekt skal gøre danske virksomheder bedre til udnytte digitale møder med udenlandske kunder. I første omgang fokuserer projektet på Danmarks største eksportmarked, Tyskland.
Projektets topprioriteter
Inspirere nye tilgange til eksportsalg.
Øge virksomhedernes digitale salgskompetencer.
Styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Nytænkning midt i corona
COVID-19 pandemien har haft massive konsekvenser for dansk eksport og udfordret, hvordan mange virksomheder genererer leads og salg. Men situationen har også givet anledning til nytænkning i en tid, hvor det fysiske møde er under pres.
Iværksat i 2020 på baggrund af corona-situationen har projektet Fra Fax til virtuelle møder haft til formål at styrke SMV’ers anvendelse af onlinemøder som et salgsfremmende værktøj overfor tyske kunder. Projektet gennemførte i sit første år både markedsføringsanalyser, workshops og rådgivningsforløb, ligesom der blev udviklet konkrete værktøjer og best practice-teknikker til digital mødeafholdelse.
Projektet fortsætter
Grundet projektets positive resultater, ydede fonden en merbevilling i 2021, som skal sikre en endnu større forankring blandt SMV’erne i Danmark. Dette vil blandt andet ske gennem en ny række workshops og webinarer. Derudover videreudvikles projektets videns-univers med guides, cases og videoer omkring digitale salgsstrategier.
Projektet henvender sig til SMV’er med eksport til Tyskland og deres danske eksportsælgere og marketingmedarbejdere.
Projektdata
Projektet
Fra Fax til virtuelle møder
Danish Export Association (Eksportforeningen)
2020-2021
2020-2021: 1,8 mio. kr.
2021-2022: 2,5 mio. kr.
TEMAINDKALDELSE
Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds coronaindsats Styrket gennem Krisen – en del af genstartNU.dk.
KONTAKT
Projektejer:
Ulrik Dahl
CEO
Danish Export Association
30 31 87 88
uld@danishexport.dk
Projektansvarlig
Pernille Vildsted Nielsen
Project Consultant
6020 8579
pen@danishexport.dk
Kontakt
