Bedre digitale processer og udnyttelse af kundedata øger værdiskabelsen

Aktiv
Nye teknologier

Danske virksomheder skal udnytte kundedata oftere og bedre.

Data er i stigende grad nøgleråstoffet, som mange virksomheder skaber værdi ud fra. Særligt kundedata. Data om kunder er nemlig en altafgørende faktor for at kunne aflæse kundernes behov og adfærd, men også i forhold til at nå ud til de rette kundesegmenter med skræddersyede løsninger og services på det rigtige tidspunkt.

De virksomheder, der formår at udnytte kundedata proaktivt, står ofte stærkt i konkurrencen. Men mange virksomheder er udfordrede når det gælder om at anvende den slags data kommercielt – også selv om de i mange tilfælde har værdifulde data liggende.

Samtidigt har behovet for viden om kunderne og værdifulde realtidsindsigter aldrig været større end det er i dag, hvor kundernes adfærd og behov på kort tid ændrer sig – og ofte gør det igen og igen.

Gennem et projekt med særligt fokus på data og datadrevne kundeindsigter har Industriens Fond særligt til hensigt at gøre små og mellemstore danske virksomheder bedre til at kunne udnytte deres eksisterende viden om kunderne og deres adfærd til at styrke konkurrenceevnen.

Projektet vil løfte virksomhedernes evne til at opnå datadreven kundeforståelse, herunder via en styrket indsigt i deres eksisterende og potentielle kundesegmenter.

Kundedata skal sætte kursen

Projektet skal ruste virksomhederne til at træffe datadrevne beslutninger og derved øge deres omsætning. Det gøres gennem fire processer, der hver i sær skal bidrage til at skabe relevante data og indsigter:

  1. Eksisterende viden fra kundevendte medarbejdere sættes i struktur.
  2. Fleksibel kundehåndtering og valg af løsninger.
  3. Større og bedre brug af eksisterende data.
  4. Udvikling af IoT-koncepter og modeller til brug af data om kundernes anvendelse af produkter og ydelser.

Projektet vil starte med at kortlægge virksomhedernes udfordringer med data og identificere forskellige kundesegmenter og typer af kundedata.

Derefter udvikles et modenhedsværktøj til at måle virksomhedernes parathed på området. Forløbet testes på 10 pilotvirksomheder, og der udvikles modeller for IoT-baseret servitization og en model for valg af IoT-standard.

Forløbet skal samlet set danne grundlag for udviklingen af et datascreeningværktøj til generelt brug blandt virksomheder i Danmark, og dermed understøtte udbredelsen og brugen af data om kunder i dansk erhvervsliv.

I projektet indgår også et “train-the-trainer”-element, der skal ruste erhvervshuse og andre erhvervsrådgivere til at sparre endnu bedre med virksomhederne om datadreven forretningsudvikling med afsæt i projektets indsigter.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Datadreven kundeindsigt

Projektejer:
Copenhagen Business School

Periode:
2020-2024

Støttet med:
8,96 mio. kr.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af  CBS i samarbejde med en række danske aktører.

KONTAKT

Projektejer:
Keld Laursen
Institutleder
38 15 25 65.
kl.si@cbs.dk

Projektansvarlig:
Thomas Ritter
Professor
29 65 00 99
ritter@cbs.dk ​

Kontakt

Brian Christensen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.