Gode idéer gøres til virkelighed i virksomhedens egen garage

Formålet med Corporate Garage-projektet var at gøre virksomheder bedre til at lave hurtig markedsvalidering og eksekvering, og derigennem opnå en øget kommercialiseringssuccesrate med nye innovationer.
Med projektet Corporate Garage skulle mindre danske virksomheder blive bedre til at gå fra den gode og innovative idé til den kommercielle succes.
Ved at strukturere fremdriften i innovationsarbejdet bedre, validere det hurtigere og eksekvere det så snart det lader sig gøre, så vil innovationsprojekter, og dermed nye produkter eller forretningsmodeller, blive hurtigt testet – og efterfølgende afbrudt eller skaleret afhængigt af succesraten.
Formålet med projektet var således at øge innovationsevnen i danske virksomheder, øge succesraten for de nye idéer, der bringes på banen, introducere et iværksætter-mindset, der påvirker hele organisationen i en virksomhed og ruste Danmark og danske virksomheder til en verden med mere banebrydende teknologi og endnu flere disruptive innovationer og generel disruption i fremtiden.
Corporate Garage gjorde en forskel på flere måder
Projektet satte ind på flere forskellige områder. Fælles for dem alle var, at projektet ville flytte fokus væk fra spørgsmålet om hvorfor innovationen sker, og i stedet putte al energi og fokus over på hvordan man innoverer i erhvervslivet i dag: tænk stort, start småt og skalér hurtigt.
Helt grundlæggende er danske virksomheder og medarbejdere gode til at få gode idéer. Problemet ligger i at føre dem til markedet. Rejsen fra den første idé til det markedsklare produkt skulle derfor gøres til en iterativ proces. Således skal den egentlig ikke inddeles i afgrænsede bidder, men i stedet ses som et sammenhængende forløb med test og validering.
For at udruste virksomheder til at gennemføre en sådan proces på bedst mulig vis, så var projektets fokus pejlet ind på at skabe en innovationsguide til danske virksomheder hvori der blandt andet benyttes to anerkendte innovationsmetoder – pretotyping og The Corporate Garage – i arbejdet ude i de mindre og mellemstore danske virksomheder.
Med guiden, en tilhørende portal og et engageret community skabte projektet konkret bevægelse i erhvervslivet, så de mange læringer og konkrete metoder, der kom ud af projektet, også kom ud i de danske virksomheder.
Projektdata
Projektet
Corporate Garage
Core & Company
2016-2018
2,8 mio. kroner
VÆRKTØJER
Som led i projektet Corporate Garage er der udviklet og afprøvet en række værktøjer samlet i nedenstående innovationsguide. Guiden hedder Accelerate Growth with Corporate Garage og kan hentes her.
AFSLUTningsRAPPORT
Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport.
Kontakt




