Verdensmålsforløb kører videre
SDG Accelerator er i fuld gang med sin første runde af virksomheder. Snart sættes anden runde i gang – og derfor kan nye virksomheder tilmelde sig.
16. oktober 2018
Gennem hele 2018 har SDG Accelerator arbejdet med innovation og nye forretningsmodeller i 15 danske virksomheder. Intentionen har været, at SDG Accelerator skulle hjælpe virksomhederne og deres ansatte med at omfavne verdensmålene og gøre dem til et pejlemærke for forretningsudviklingen og løftestang for virksomhedens omsætning og omdømme.
De første 15 virksomheder er ved at afslutte SDG Accelerator-forløbet og senere på året laves en grundig evaluering af projektets første omgang. Men allerede nu begynder UNDP Nordic at gøre klar til næste runde af SDG Accelerator. Det betyder, at interesserede virksomheder kan henvende sig til projektet med ønske om at deltage.
De praktiske dele af projektet kan der læses meget mere om på projektets egen hjemmeside – herunder lidt om baggrunden for projektet, men også den værktøjskasse, der er kommet ud af projektet indtil videre.
På hjemmesiden findes også information om det kommende accelerator-forløb, samt yderligere information om selve verdensmålene.
ansøgningsproces
SDG Accelerator er et krævende, men også givende, forløb. Således stilles der en række krav til de deltagende virksomheder – blandt andet i forhold til ledelsesforankring. Det, og meget andet, er alt sammen beskrevet på projektets hjemmeside, hvor der også findes oplysninger om frister og formalia.
Projekt data
Projektet
SDG Accelerator er iværksat af UNDP Nordic sammen med Industriens Fond. Læs mere om projektet her på Industriens Fonds hjemmeside.
Følg projektet
Projektet kommunikerer løbende i forskellige sammenhænge. Dels via sin egen hjemmeside, dels i gruppen “Virksomheder og Verdensmål” på Linkedin. Læs mere her.
kom med i projektet
På projektets hjemmeside kan der læses meget mere om hvad der skal ske i projektet i 2019 og hvordan man deltager. Læs med her.
YDERLIGERE INFORMATION
Eventuelle spørgsmål vedrørende SDG Accelerator kan stilles til Industriens Fonds sekretariat.
Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk