Verdensmål omsættes til god forretning

Godt tyve danske virksomheder arbejder med FN’s mål om bæredygtighed i projektet Fra Filantropi Til Forretning.

Verden efterspørger i stigende grad bæredygtige løsninger og produkter. Med afsæt i FN’s 17 mål for bæredygtighed, sigter projektet  ’Fra Filantropi Til Forretning’ efter at udvikle ny viden og nye metoder, der integrerer bæredygtighed i virksomhedernes produktion og værdikæder til gavn for eksporten i hele dansk erhvervsliv. Dette sker gennem konkrete udviklingsforløb, der også skal fungere som inspirerende cases.
 

Fremtidens forretning

Virksomheden Plus Pack der designer, udvikler, producerer og sælger emballageløsninger til fødevarer, deltager i projektet, fordi verdensmålene på mange måder sætter en ny ramme om alle virksomheders arbejde med bæredygtighed.

Dermed er bæredygtighed og et centralt emne i deres kunders strategi og på den måde er det naturligt, at arbejde systematisk med bæredygtighed. Det fortæller Plus Pack mere om i videoen her:

Andre virksomheder som rådgivningsfirmaet Gehl, ønsker med projektet Fra Filantropi Til Forretning at målrette deres mission om bedre byer for mennesker, da de oplever, at deres kunder og samarbejdspartnere i stigende grad ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling helt generelt. På den måde kan de forene behovet for at skabe forretning og samtidig bidrage til at skabe en bedre verden.
 

De store er også på banen

Større virksomheder som  FLSmidth, Haldor Topsøe og målevirksomheden Kamstrup ser også fremtidige forretningsmuligheder i verdensmålene. Og der er store gevinster at hente.

For Kamstrup, der er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til måling og styring af energi- og vandforbrug, betyder udviklingsforløbet utrolig meget, fordi de gerne vil være med helt fremme, når det gælder om at bruge verdensmålene til at lave forretning.

Det kan på sigt komme til at betyde meget for virksomhedens forretningsomfang. Men det handler ikke kun om forretning, det handler også om at gøre en forskel, set med Kamstrups øjne:

Med projektets brede appel henvender det sig til alt fra små iværksættervirksomheder, som har relevante innovative teknologier, til de store globale, danske virksomheder, som har tyngde og kapacitet til at trække større og mere langsigtede projekter fremad.

Projekt data

OM PROJEKTET

Der kan læses mere om projektet her på Industriens Fonds hjemmeside.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Dansk Industri i samarbejde med en række eksterne partnere, der skal bidrage med ressourcer og kompetencer. Læs mere om partnerne ved at besøge dem gennem nedenstående links.

verdensmålene

På en dedikeret hjemmeside under FN kan man læse meget mere om de 17 sustainable development goals (SDGs).

FØLG MED ONLINE

Projektet afholder løbende forskellige aktiviteter og inddrager mange forskellige virksomheder. I Linkedin-gruppen “Verdensmål og virksomheder” kan man løbende følge med i projektets fremdrift og læse om de aktiviteter, de værktøjer, den viden og de metoder, som projektet beskæftiger sig med og udvikler.

MERE INFO

Ønskes yderligere information om projektet, så kan Fondens sekretariat kontaktes.

Ole Østrup
Formidlingsansvarlig
Mobil: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.