Vær med til at løse verdensmålene

Ansøgning til årets UNLEASH Innovation Lab 2018 i Singapore er nu åben. Her er der mulighed for at bidrage til udviklingen af bæredygtige løsninger til at indfri de 17 verdensmål.

Hvert år indtil 2030 vil UNLEASH blive afholdt i et nyt land, hvor FN’s sytten verdensmål – SDG’erne (Sustainable Development Goals) – vil blive udforsket gennem værtslandets øjne ved hjælp af lokale måder at leve, tænke og arbejde på med henblik på at lukke op for nye diskussioner og perspektiver.

Sidste år blev UNLEASH afholdt i Danmark fre den 12. august til den 21. august, hvor tusinde talentfulde unge fra 129 lande arbejdede sammen med danske virksomheder med at udvikle løsninger, der kan bidrage til, hvordan vi kan indfri verdensmålene. Dette mundede blandt andet ud i en række løsninger i et solutions-katalog om, hvordan verdensmålene kan nås inden 2030. 

unleash 2018

I år går turen til Singapore, når UNLEASH 2018 løber af stablen fra den 30. maj til den 6. juni. Singapore er i høj grad anerkendt for sin bæredygtige byplanlægning samt at være den grønneste storby i Asien og har endvidere også været hurtig til at indarbejde nye teknologier, hvilket gør landet til det perfekte sted for afholdelse af UNLEASH 2018.

Der kan læses mere om arrangementet UNLEASH her på hjemmesiden eller ved at besøge projektets egen hjemmeside.

ansøgning

Det er nu muligt at ansøge om at deltage i dette års UNLEASH. Ansøgningsformularen er åben fra den 15. januar til og skal indsendes senest den 15. februar 2018. Så hvis du har en idé om, hvordan man kan få en positiv indflydelse på verdensmålene, er det muligt at blive deltager og en af de tusinde talenter, der vil arbejde for at udvikle bæredygtige løsninger.

Ansøgningen skal indsendes gennem følgende link, hvor der også kan læses mere om krav og vilkår for deltagelse i UNLEASH 2018.

Projekt data

ansøgning

UNLEASH 2018 finder sted i Singapore fra 30. maj til 6. juni. Ønsker man at deltage, så skal ansøgning foretages via nedenstående link senest den 15. februar 2018.

UNLEASH

Sammen med en håndfuld andre danske fonde, står Industriens Fond bag UNLEASH-projektet. Projektet fokuserer på, hvordan der kan udvikles nye idéer og løsninger, der kan bidrage til at indfri verdensmålene og skabe mere bæredygtige forretningsmodeller. Der kan læses mere om projektets aktiviteter med de sytten verdensmål ved at besøge projektets hjemmeside.

FØLG MED

UNLEASH informerer løbende om deres arbejde med de sytten verdensmål via sociale medier. Blandt andet kan der følges med på Twitter.

SDG-PROJEKTER

Industriens Fond har gennem flere forskellige indsatser afsat 15 mio. kroner til danske virksomheders arbejde med FN’s verdensmål. Projekterne kommunikeres blandt andet gennem Linkedin-gruppen “Verdensmål og Virksomheder”.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv opdateret om seneste nyt fra Industriens Fond.