Udfordringer med big data løses af ekspertgruppe

Algoritmer, machine learning, billedanalyse og databasehåndtering er bare et par af eksperternes kompetencer, som findes hos IDAS.

Der florerer data i alle dele af dansk erhvervsliv. Men det er ikke altid lige nemt at indsamle, analysere, kombinere og udnytte de store datamængder som findes både i og uden for danske virksomheder. Med en bevilling på fem millioner kroner fra Industriens Fond er Industrial Data Analysis Service (IDAS) blevet etableret. IDAS’ opgave er at fungere som en hotline hvor virksomheder, der står med en big data-udfordring, kan få hjælp inden for mange forskellige felter, til at løse den konkrete opgave.
 

Tag kontakt med det samme

Filosofien bag IDAS er at hjælpen skal være inden for rækkevidde og let at tilgå. Således kan virksomheder let kontakte IDAS-enheden på Datalogisk Institut på Københavns Universitet direkte via enhedens hjemmeside www.big-data.dk, hvorefter den specifikke udfordring straks bliver bearbejdet af relevante eksperter.

Her på industriens Fonds hjemmeside kan der læses mere om projektet, men projektets egen hjemmeside giver også et godt billede af de kompetencer der findes hos IDAS.

Projekt data

Projektet

IDAS udføres som et projekt i samarbejde med Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Læs mere om projektet her på hjemmesiden.

Besøg IDAS

Ved at besøge projektets hjemmeside, kan man læse mere om de ekspertiser som IDAS besidder. Ligeledes kan man kontakte IDAS direkte og få hjælp til at løse konkrete big data-udfordringer i sin egen virksomhed.

Temaindkaldelse

Projektet udspringer af den temaindkaldelse om Big Data som Industriens Fond afholdt i 2015. Læs mere om de øvrige projekter fra temaindkaldelsen her på hjemmesiden.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.