Temaindkaldelsen takker af
Selvom temaindkaldelsen om innovation nu har overskredet sin deadline, så er det naturligvis fortsat muligt at indsende helt ordinære projektansøgninger.
10. maj 2016
I går, den 9. maj 2016, var sidste frist for at indsende ansøgninger til Industriens Fonds temaindkaldelse om innovation. Det er der mange der har gjort og Fondens sekretariat vil i den kommende tid behandle ansøgningerne i forhold til at forberede en kommende forelæggelse for Fondens bestyrelse.
Fonden modtager altid ansøgninger
Selvom temaindkaldelsens ansøgningsfrist nu er overskredet, så betyder det ikke, at man som projektansøger går forgæves hos Industriens Fond. Fonden modtager løbende ansøgninger som imødekommer Fondens mission og de fire fokusområder som Fonden arbejder med.
- Viden
- Kompetencer
- Iværksætteri & Innovation
- Globalisering & Åbenhed
Både fokusområder og mission er yderligere beskrevet i Industriens Fonds Strategi 2016, som kan læses her på hjemmesiden. Eventuelle ansøgninger indsendes ligeledes via nærværende hjemmeside.
Som et konkret eksempel på Industriens Fonds fokus på innovation, kan nævnes oprettelsen af et nyt Center For Innovation, der skal få flere danske virksomheder til at innovere oftere. Centeret skal have til huse på Copenhagen Business School, men involverer også Syddansk Universitet, Teknologisk Innovation og en lang række virksomheder. Læs mere om centeret her på siden.
Projekt data
Innovation
Industriens Fond arbejder i 2016 særligt med fokus på innovation, da innovation opfattes som en nøgledrivkraft for økonomisk vækst og værdiskabelse for den enkelte virksomhed. Ud over den netop afsluttede temaindkaldelse om innovation, så kommer Industriens Fond også til at beskæftige sig med innovation i andre sammenhænge i løbet af 2016. Læs Industriens Fonds strategi for 2016, hvor arbejdet med innovation mere specifikt omtales.
temaindkaldelser
Industriens Fond afholder jævnligt temaindkaldelser, hvor Fondens bestyrelse efterspørger ansøgninger inden for et bestemt emne. Seneste eksempel er temaindkaldelsen om innovation, men i 2015 introducerede Fonden tre forskellige temaindkaldelser om henholdsvis eksport, big data og arbejdet med at gøre nyankomne flygtninge klar til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i visse brancher forskellige steder i Danmark. Læs om alle de temaindkaldelser som Industriens Fond har gennemført her på hjemmesiden.