Teknik og talent

Centres of Excellence handler om at give plads til talenterne på de danske erhvervsuddannelser. Mandag holdt projektet afslutningskonference og præsenterede blandt andet en evaluering af det femårige forløb.

Sammen med DI – Dansk Industri har Industriens Fond i de seneste fem år været engageret i projektet Centres of Excellence. Projektets formål har hele tiden været, at sætte fokus på de dygtigste studerende på erhvervsskolerne.

Devisen har været ”viden vi skal leve af” og håbet er, at et projekt som Centres of Excellence har været med til at sætte erhvervsuddannelserne i en position hvor de fremstår som både nytænkende, ambitiøse og med stor plads til at lade talentet udfolde sig.
 

Mange involverede

Hen over de fem år som projektet har varet, har der i alt været omkring 700 elever, der har deltaget i Centres of Excellence. De har haft glæde af både korte og lange talentudviklingsforløb og nogle af eleverne har tilmed været på udlandsophold i Storbritannien og Tyskland.

I talentforløbet findes også en lang række af meget virksomhedsnære aktiviteter, så eleverne har kunne “smage” på de arbejdsmuligheder der findes i kølvandet på endt uddannelse.
 

Resultater

Projektets samlede resultater præsenteres i en 20-siders udgivelse, hvor man kan læse meget mere om både projektet og de forskellige tiltag der er gennemført i de forgangne år. Ydermere fremgår det af evalueringen, at hvor Centres of Excellence i sin tid stod meget alene på talentområdet i erhvervsuddannelsessystemet, så synes talenttanken ikke længere så fjern på de danske erhvervsuddannelser. Således har Centres of Excellence – ud over projektets konkrete tiltag – også tjent som inspiration for både undervisningsreformer og –metoder.

Projekt data

projektet

Læs mere om projektet Centres of Excellence her på Industriens Fonds hjemmeside.

Læs evaluering

Projektet er blevet evalueret efter sit 5-årige forløb. Læs derom ved at benytte linket nedenfor.

Besøg projektet

Projektet har sin egen hjemmeside, samt en hjemmeside på Facebook. Besøg begge dele ved at benytte links nedenfor.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.