Simplimize er en enkel vej til øget produktivitet

Ved at rydde op i produktprogrammet har mere end tredive virksomheder hentet gode gevinster. Med Simplimize-projektet kan endnu flere få gavn af metoden og rydde op i urentable produkter.

Gennem en årrække har Industriens Fond støttet udvikling, test og udbredelse af metoden Simplimize. Indtil videre har mere end tredive danske fremstillingsvirksomheder haft gavn af metoden og det har ført til kortere leveringstider, mindre vareforbrug, enklere produktprogram og i det hele taget en højere produktivitet.

Simplimize har bevist sit værd i efterhånden mange virksomheder og Industriens Fond ønsker derfor at bidrage til at endnu flere virksomheder får kendskab til metoden, og at endnu flere virksomheder benytter metoden.
 

Kontant støtte fra Industriens Fond

Derfor støtter Industriens Fond udbredelsen af Simplimize. Det har ført til, at flere rådgivningsvirksomheder er uddannet i at mestre Simplimize, ligesom Industriens Fond støtter de danske virksomheder, der ønsker at implementere Simplimize-metoden i egen virksomhed.

På hjemmesiden www.simplimize.dk findes der mere information om muligheden for at arbejde med Simplimize i egen virksomhed. Nedenfor kan man se en video med to virksomheder, der allerede har brugt Simplimize.

Projekt data

Simplimize

Arbejdet med at udvikle, teste og udbrede Simplimize har stået på i en årrække. Arbejdet er blevet støttet af Industriens Fond i hele forløbet, hvor også Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut, Industrisamarbejdet og rådgivningsvirksomheden Valcon har haft vigtige roller. Det samme gælder de mange industrivirksomheder, der har været med på rejsen. Læs mere om Simplimize-metoden på projektets hjemmeside.

  • www.simplimize.dk

Projektet

Industriens Fond har gennem flere projekter støttet udviklingen, afprøvningen og udbredelsen af Simplimize. Læs mere om Fondens virke i forbindelse med Simplimize ved at besøge projekt-hjemmesiden her på Industriens Fonds hjemmeside.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.