Nyt værktøj skal vise vejen mod øget eksport

Vejen mod ny eksport er ofte vanskelig. Det skal et nyt værktøj råde bod på.

Gennem projektet ”Danske Virksomheders Veje Til Eksport” har Københavns Universitet stået i spidsen for udviklingen af et informationsværktøj til danske virksomheder, hvor virksomhederne kan få konkrete oplysninger om udfordringer og muligheder i forbindelse med eksport.

Med værktøjet ved hånden skal det gøres muligt for virksomheder – på struktureret vis – at træffe de bedst mulige beslutninger, når en ny eller udvidet eksportindsats planlægges og senere eksekveres.
 

Værktøjet vises frem

Værktøjet er nu færdigudviklet og præsenteres ved et arrangement den 18. september i Asia House. Arrangement indledes med en let frokost, hvorefter det faglige program tager fart. Her fremvises værktøjet og folkene bag værktøjet sætter ord på de muligheder som værktøjet giver til danske virksomheder:

Sted:
Asia House
Indiakaj 16
2100 København Ø

Dato:
18. september 2019

Tidspunkt:
12:00 – 16:00

Værktøjet bygger på en gennemgribende kortlægning og analyse af de tilbud som findes til eksportinteresserede virksomheder. Det arbejde er nu mundet ud i et interaktivt onlineværktøj som guider virksomheder i retning mod de rette eksportinitiativer baseret på beregningsmoduler og overskuelig information.

Målet med projektet og det tilhørende værktøj er, at danske virksomheder nu får en lettere vej mod eksportmarkeder i både nær og fjern. Når værktøjet endeligt er præsenteret og findes på nettet, linkes der naturligvis til det fra projektsiden her på Industriens Fonds hjemmeside. Projektsiden kan besøges her.

Projekt data

Projektet

Det nye eksport-værktøj udspringer af projektet “Danske Virksomheders Veje Til Eksport”. Projektet udføres af Københavns Universitet og der kan læses mere om projektet her.

Globale Alliancer

Internationale samarbejder og globale alliancer kan bane vej for ny eksport og værdiskabelse i danske virksomheder. På den baggrund udbød Industriens Fond sidste år en temaindkaldelse under overskriften “Globale Alliancer” – en indsats der blandt andet kan følges på Linkedin.

Spørgsmål

Yderligere information om projektet, værktøjet eller det forestående arrangement kan stilles til Københavns Universitet.

Jakob Roland Munch
Professor
Mail: Jakob.Roland.Munch@econ.ku.dk
Telefon: 35 32 30 19

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.