Nyt projekt skal internationalisere dansk fintech

Nyt initiativ skal - gennem en unik platform med globale brobygningsaktiviteter - styrke dansk erhvervsliv og tilføre ny viden og teknologi samt etablere enestående samarbejds- og eksportmuligheder.

Industriens Fond har netop støttet Copenhagen FinTech med 11,4 mio. kroner til et projekt som skal hjælpe danske fintech-virksomheder med at skalere deres løsninger globalt og samtidig også tiltrække udenlandske virksomheder, viden og talent til Danmark.

Den finansielle sektor gennemgår i disse år en massiv teknologisk transformation. Sektoren bliver i stigende grad internationaliseret og implementeringen af nye teknologier medfører at sektoren i langt højere grad end tidligere arbejder sammen med den traditionelle industri og det øvrige erhvervsliv. Fintech-virksomheder er således med til at accelerere udviklingen af en lang række nøgleteknologier, som rækker langt ud over den finansielle sektor.

Den udviklingunderstøttes af at den finansielle sektor er en ledende ”early adopter” af eksempelvis kunstig intelligens og blockchain-teknologien. Begge dele er teknologier, som har anvendelsesmuligheder dybt ind i andre brancher gennem blandt andet transformation af supply chain management og kundeoplevelser. Særligt teknologiernes betydning på tværs af brancher og virksomheder har gjort at Industriens Fond har støttet det nye initiativ som led i Fondens arbejde med at internationalisere dansk erhvervsliv yderligere.

Projektet bidrager til at bygge bro mellem ny teknologi og det brede danske erhvervsliv. Ved at globalisere det danske fintech-miljø understøttes teknologiudviklingen, innovationen og i sidste ende danske virksomheders konkurrenceevne og evne til at implementere ny teknologi,” siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond og fortsætter:

Fintech er med til at accelerere nye forretningsmodeller i hele erhvervslivet – både i små og store virksomheder. Det er derfor afgørende for Danmark, at vi sikrer et stærkt samspil mellem fintech-branchen og det øvrige erhvervsliv.

Konkret skaber det nye projekt nu en mulighed for at opbygge en unik og ambitiøs global allianceplatform der understøtter danske virksomheders globaliseringsevner og hjælper danske fintech-virksomheder med at opbygge partnerskaber og alliancer med blandt andre finansielle institutioner, investorer og lokale myndigheder. Derudover kan der også skabes nye adgange til viden og talent i universitetsmiljøerne. Samtidig med dette vil projektet også fokusere på at markedsføre Danmark globalt som en førende tech-hub og tiltrække udenlandske startups og talenter til Danmark.

Vi er utrolig stolte og glade for at Industriens Fond vælger at støtte projektet. Det er selvfølgelig en anerkendelse af og støtte til Dansk fintech, men i høj grad også en støtte til det danske iværksættermiljø generelt. Et af formålene er jo netop at vi får bredt viden fra projektet ud til andre tech vertikaler samt erhvervslivet i mere bred forstand,” siger Thomas Krogh Jensen, der er adm. direktør hos Copenhagen FinTech.

Hos Copenhagen Fintech er det især de internationale aspekter af projektet som vækker begejstring.

Støtten betyder også, at Danmark får det første dedikerede fintech-accelerationsprogram, som skal hjælpe fintech-startups med at komme på markedet både i og uden for Danmark,” udtaler innovationschef Simon Schou fra Copenhagen FinTech og fortsætter: ”første skridt tages når vi tager til Singapore i starten af september med en mindre delegation af fintech-startups. Singapore satser massivt på fintech og teknologier som kunstig intelligens og blockchain og er indgangen til resten af ASEAN-regionen. En region med stort potentiale og høj vækst.

Projekt data

Projektet

Projektet er skabt i et samarbejde mellem Copenhagen Fintech og Industriens Fond. Læs mere om projektet her.

TEMAINDKALDELSE

Projektet udspringer af den temaindkaldelse om Globale Alliancer, som Industriens Fond gennemførte medio 2018. Læs mere om både den og tidligere temaindkaldelser her:

BEVILLINGSMODTAGER

Det er Copenhagen Fintech der sammen med en række partnere driver projektet. Besøg Copenhagen Fintech her.

MERE INFO

Ønskes yderligere information om den nye strategi og tilhørende uddelingspolitik, så kan Fondens sekretariat kontaktes.

Ole Østrup
Formidlingsansvarlig
Mobil: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.