Nye blockchain-uddannelser til danske virksomheder

Et nyt netværk kaldet Blockchain Academy Network etableres med henblik på at uddanne danske virksomhedsledere i blockchain-teknologi.

Det nye Blockchain Academy Network består af erhvervsrettede og akademiske aktører, som skal sikre, at danske virksomheder i højere grad kan høste fordelene af den fremadstormende teknologi. Akademiet skal uddanne virksomhedsledere i brugen af blockchain-teknologi gennem et nyt 2-årigt projekt.

Formålet med initiativet, som er rettet mod både topledere og tekniske ledere i dansk erhvervsliv, er at give dem både teknologisk, forretningsmæssig og ledelsesmæssig indsigt i blockchain. Partnerne bag initiativet er Alexandra Instituttet, Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet, Instituttet for Fremtidsforskning, European Blockchain Center på IT-Universitetet i København og virksomheden Concordium.

Blockchain-teknologien kan løse helt specifikke problemer som f.eks. at kunne opbevare data, så de er umulige at manipulere, men hvis der kommer forkerte data på en blockchain, så opbevarer den bare de forkerte data sikkert. Det er sådanne eksempler på viden, vi skal opkvalificere i danske virksomheder,” forklarer chef for Security Lab, Gert Læssøe Mikkelsen fra Alexandra Instituttet.

Gennem en serie af lektioner beskriver vi de kommercielle og samfundsmæssige implikationer, giver topledelsen et realistisk indblik i teknologiens muligheder og afdækker risici for decentral værdiskabelse,” siger professor Roman Beck, fra European Blockchain Center på IT-Universitetet i København.

Blockchain-teknologien rummer mange muligheder for at demokratisere markedskræfterne yderligere til gavn for danske virksomheder. Men det er vigtigt at uddanne ledelsen i teknologiens muligheder og de begrænsninger, som mange af de eksisterende blockchains rummer. I Concordium er vi på forkant med bl.a. de stigende regulatoriske krav fra myndighederne. Kun derved kan virksomheder høste potentialet af blockchain-teknologien,” siger Lone Fønss Schrøder, CEO i Concordium. 
 

En perlerække af blockchain-eksempler

Ud over de mange uddannelsesaktiviteter etablerer det nye projekt også et blockchain-panel, der skal stimulere en fælles, fremtidsorienteret dialog om, hvordan konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv kan styrkes fra et blockchain-perspektiv.

Med etableringen af Blockchain Academy Network skabes et dansk samlingssted med blockchainteknologien som omdrejningspunkt. Projektet skal samle både danske og internationale erfaringer og bringe dem ud i dansk erhvervsliv gennem aktiviteter og uddannelsesforløb. På den måde kan danske virksomheder blive bedre rustede til at arbejde med teknologien og omsætte den til forretning,” siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond og peger på blandt andet de syv andre projekter, som fonden har iværksat gennem sit fokus på blockchain-teknologien:

I projekterne findes en masse læring, metoder og konkrete virksomhedseksempler. Og det gør der også andre steder i Danmark og i udlandet. Alt det skal Blockchain Academy Network samle op på og bringe videre til danske virksomheder,” siger Thomas Hofman-Bang.

Industriens Fond støtter projektet med 6,7 mio. kroner hen over de kommende to år. Partnerkredsen bag Blockchain Academy Network er primært akademiske aktører samt blockchain-projektet Concordium. Samlet har de et solidt overblik over teknologiens teoretiske og praktiske vinkler, og flere af de involverede parter har hands-on-erfaring med blockchain-projekter.

Kort fortalt skal projektet:

  • Levere uddannelses- og formidlingsaktiviteter, der bygger på valide cases og forskningsbaserede metoder til opnåelse af en konkret og værdibaseret tilgang til blockchain i dansk erhvervsliv.
  • Etablere et tæt samarbejde med industri- og erhvervsorganisationer for at opnå rækkevidde og for at gøre uddannelsesaktiviteter og fremtidsscenarier så relevante og case-specifikke som muligt.
  • Iværksætte netværksaktiviteter og indsamle erfaring og læring fra andre blockchain-projekter støttet af Industriens Fond. Det vil dels gavne de konkrete uddannelsesaktiviteter og dels bidrage til drøftelsen af fremtidige strategiske indsatser/uddannelsestilbud målrettet virksomhederne.

Projekt data

Blockchain Academy Network

Der kan læses mere om det nye projekt her på Industriens Fonds hjemmeside.

Temaindkaldelse

Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds temaindkaldelse om “Konkurrencekraft i Blockchainteknologien”.

KONTAKT

Yderligere information om det nye projekt kan fås ved at kontakte Industriens Fonds sekretariat:

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.