Ny hub har fokus på HealthTech

Nyt projekt skal gøre Danmark endnu stærkere på områder som sundhed og velfærd - og dermed også mere eftertragtet som destination for iværksættere, virksomheder, forskere og investorer inden for healthtech.

Et stigende antal danske virksomheder og iværksættere arbejder på nye teknologiske løsninger til gavn for vores sundhed, og nu får de et stort boost gennem en bevilling på 23,4 mio. kroner fra Industriens Fond. Pengene skal bruges til at styrke det danske innovationsmiljø på området og dermed gøre Danmark til et internationalt knudepunkt for HealthTech.

Danmark har i dag en velfungerende sundhedssektor og nogle af verdens mest innovative virksomheder på området. Men potentialet for at udvikle nye velfærdsløsninger og generere ny vækst er fortsat stort. I det nye projekt sigtes der efter at gøre Danmark endnu mere attraktiv for iværksættere og investorer med fokus på sundhed. Og samtidigt skal talenter, teknologi og ny viden tiltrækkes. På den måde bliver Health Tech Hub Copenhagen og det nye projekt også til et interessant initiativ for den etablerede industri, der får adgang til nye kompetencer og idéer,” siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond.

Bag initiativet står foreningen Health Tech Hub Copenhagen, som er stiftet sammen med Dansk Industri og som netop har indgået partnerskab med virksomhederne Netcompany og Roche Diagnostics.

Vi startede hub’en i december 2018, og her 6 måneder senere huser vi allerede 14 startups og oplever stor interesse fra ikke kun danske men også globale investorer. At Industriens Fond har valgt at bakke op om vores initiativ betyder, at vi nu over de næste fire år kan realisere vores ambitioner,” siger direktør og stifter af Health Tech Hub Copenhagen, Jesper Grønbæk.

Health Tech Hub Copenhagen samler iværksættere under ét tag for at skabe et stærkt innovativt miljø med adgang til ekspertviden, matchmaking mellem startups, investorer og etablerede virksomheder samt sparring og rådgivning om blandt andet adgang til kapital og juridisk bistand.

Satser vi rigtigt i Danmark, kan det danske sundhedsvæsen i samspil med sundhedsindustrien blive et pejlemærke og en inspirationskilde for resten af verden i forhold til at skabe de bedste sundhedsteknologiske løsninger til gavn for patienter – både i Danmark og i udlandet. Bevillingen fra Industriens Fond er en stor håndsrækning til at kunne indfri netop dette,” siger Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri.
 

Bredt samarbejde

Health Tech Hub Copenhagen ønsker at samarbejde og samskabe nye løsninger på tværs af offentlige og private aktører – og ikke mindst i samspil med sundhedsvæsenet.

Vi har store ambitioner om at forbedre sundheden for mennesker over hele verden ved at styrke startups indenfor Health Tech, samle økosystemet og ved at understøtte sundhedsindustrien med innovation og digitalisering,” siger Jesper Grønbæk.

Danmark har et særdeles stærkt fundament for innovation indenfor sundhedsteknologi med en sundhedsindustri, der årligt eksporterer for mere end 110 mia. kr. og som beskæftiger cirka 50.000 fuldtidsansatte.

Danmark har et professionelt sundhedsvæsen og en meget stærk sundhedsindustri. Hvis vi formår at skabe nye innovative løsninger ved at koble iværksætterne sammen med den offentlige sektor og de etablerede virksomheder, kan vi skabe en helt ny dansk styrkeposition med stort potentiale for at skabe vækst og bidrage til at løse verdens sundhedsproblemer,” siger Lars Frelle-Petersen.

Projekt data

Projektet

Der kan læses meget mere om det nye projekt her på Industriens Fonds hjemmeside.

MERE INFO

Ønskes yderligere information om det nye initiativ, så kan fondens sekretariat kontaktes.

Ole Østrup
Formidlingschef
Mobil: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.