Mosdækkede vægge skal reducere byopvarming og bekæmpe luftforurening i København
Opstartsfirmaet 4MOSST blev i fredags vinderen af et open innovation call som led i projektet Acess Cities, der er støttet af Industriens Fond. Formålet med call’et har været at finde den nyeste og mest innovative løsning på bl.a. luftforurening.
11. oktober 2019
Københavns Kommune har taget kampen op mod klimaforandringer, som i stigende grad forstyrrer byer rundt om i verden. Det har ført til et samarbejde med State of Green og Acess cities projektets øvrige partnere. Finalen i fredags havde til formål at finde de nyeste ideer, teknologier og tilgange til reduktion af de negative virkninger af byens luftforurening og den såkaldte ”Urban Heat Island Effect”. Men generelt har Access Cities projektet også til formål at skabe opmærksomhed omkring og fremme af grønne danske løsninger og sikre stærke alliancer mellem København, Aarhus og udenlandske storbyer.
FORANDRINGER I LUFTEN
45 ansøgere fra 23 lande lagde billet ind på opgaven, men kun fem finalister blev udvalgt til at præsentere deres grønne ideer foran et dommerpanel bestående af Alexandra Instituttet, Copenhagen Solutions Lab, COBE og Københavns Kommune. Finalisterne var følgende:
- AYR (Portugal og Danmark)
En blockchain- og adfærdsøkonomisk aktiveret platform, der tæller og værdisætter CO2-emissioner undgået af mennesker, og belønner brugeren med grønne digitale kreditter (token AYR). - 4MOSST (Schwiez)
Et innovativt alternativ til eksisterende grønne vægge, der indeholder mosesporer, der efter påføring vokser til en CO2-reducerende mosedækning på vægge i byer. - HELIAC (Danmark)
Et kølefolie til styring af solstråling, der er rettet mod UHI-effekt, mens den opretholder luftkvaliteten ved at forbedre luftcirkulationen. - SLA (Danmark)
En biodiversitetsplan for Københavns Kommune skal bringe ny natur ind i verdens byer ved etableringen af et samarbejde mellem politiske beslutningstagere, udviklere, arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter. Løsningen skal reducere luftforurening og ”byvarme-effekten”. - HM (England og Danmark)
En Innovativt ny byplanlægning som ved hjælp af forbedret landskabs- og gadearkitektur skal forbedre luftkvaliteten.
Vinderen blev opstartsfirmaet 4MOSST, som med sin imponerende mosløsning sigter efter at takle ”byvarme-effekt”, luftforurening og endda mental sundhed ved at klæde bygningsfacader med HSMPaint, en innovativ, selvvoksende gips med mossporer. Industriens Fonds adm. direktør, Thomas Hoffman-Bang havde fornøjelsen af at tale for de fremmødte og overvære finalen.
ACCESS CITIES
Det åbne innovations kald er en del de aktiviteter projektet Access Cities har opstartet sidste år. Access Cities udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om global alliance, og har til formål at løse klima udfordringer gennem flere interessentudfordringer og åben innovation, som en måde at fremskynde deling af teknologi og løsning af viden mellem byer og for at tilbyde bedre testmuligheder for start-ups og virksomheder.
Access Cities har nu afsluttet Open Innovation Calls i både New York City og København, men påtænker yderligere ”calls” i München, Singapore og Aarhus, som også er omfattet af programmet.
Projekt data
PROJEKTET
Access Cities har til formål at etablere et eksportforløb som gennem en lokal forankret tilgang skal skabe brohoved til konkrete problemejere og dermed fremme danske virksomheders eksportmuligheder inden for bæredygtig byudvikling.
TEMAINDKALDELSE
Projektet udspringer af den temaindkaldelse om Globale Alliancer, som Industriens Fond gennemførte medio 2018. Læs mere om både den og tidligere temaindkaldelser her:
KONTAKT
Spørgsmål vedrørende Industriens Fonds engagement i Access Cities kan stilles til Fondens sekretariat.
Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk