Mere vækst på vej

Den 6. september er sidste chance for tilmelding, hvis man som vækstiværksætter vil være med i Go Grow.

Mange danske iværksættervirksomheder har efterhånden været gennem tromlen hos acceleratorprogrammet Go Grow. Da Industriens Fond valgte at støtte projektet i 2013, var det især det fokuserede blik på øget vækst og internationalisering, der blev lagt vægt på fra Fondens side.

Vigtig Proces

Men i Go Grow helliger målet ikke midlet. Gennem iterative processer har Go Grow løbende erfaret, lært og udviklet, så det i dag er et acceleratorforløb med stor viden og omfangsrig dokumentation af sine observationer og metoder.

Godt for deltagerne

Den store erfaring kommer iværksættervirksomhederne til gavn gennem velovervejede mentorprocesser og læringsrige forløb. På den måde har Go Grow gennem årene bidraget til, at en række danske virksomheder har taget de svære skridt fra idé til virksomhed, og videre fra virksomhed til vækst.

Nyt forløb

2015-versionen af Go Grow er ved at tage form. I den forbindelse blev der henover sommeren åbnet op for en ny ansøgningsrunde. Fristen er den 6. september 2015 og nedenfor kan man læse mere om Go Grow og udfylde ansøgningen, hvis det er relevant.

Projekt data

Tidsfrist

Den 6. september er sidste chance for ansøgning, hvis man som ambitiøs vækstiværksætter ønsker at deltage i acceleratorforløbet Go Grow.

Go Grow

Acceleratorforløbet blev igangsat sammen med Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE). Nedenfor kan man læse mere om Go Grow eller besøge organisationen der faciliterer Go Grow.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.