“Jeg blev overrasket over alle de læringer, som var relevante for en virksomhed som os”
28. september 2022
Mød List-Liniestans; en SMV i Rødovre, der via programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed, er blevet klogere på deres CO₂-regnskab.
Hvad var jeres motivation for at være med i Klimaklar Produktionsvirksomhed?
Jamen, vi er en del af Dansk Smedelauge, hvor vi nærmest blev provokeret til det. Alle var med! Og jeg tænkte, for at være helt ærlig, at det ikke var for små og mellemstore, men jeg blev faktisk positivt overraske over alle de læringer, som også var relevant for en virksomhed som os.
Hvorfor var det lige CO2 jeres aftryk, som I valgte at kaste jer over?
Snakken går jo meget på, at vi skal til at betale i en højere grad for vores CO2 afledninger. Vi har ville prioritere det længe og tanken om, at rent faktisk at forstå, hvordan man kan sparre på CO2 tiltalte os ret meget.
Hvilke resultater var I mest overraskede over?
Jeg er mest overrasket over, at jeg kun brugte 8 timer på at indsamle data, længere tid tog det faktisk ikke. Jeg havde dog også det forspring, at jeg ved, hvor jeg skal indhente dataen, hvor regninger og årsopgørelse m.m. befinder sig. Derfor er det altså en god idé at tænke det ind en måneds tid før, at du påbegynder indsamlingen og ligesom gøre dataen klar til at blive behandlet – om ikke andet så hent dataen ind i små bider, så det virker overskueligt.
Læs mere om projektet her
Hvor udledte I mest CO2?
Altså den der trak flest tænder ud, er helt sikkert vores udledning i Scope 3 herunder transport og indkøb af varer i Scope 3. Vi køber stort ind i Tyskland, hvorfor det egentlig var okay nemt at regne ud, hvor mange kilo som blev transporteret, da det drejede sig om blot omkring de 30 regninger. Af samme årsag tror jeg, at vi fremover vil købe ind stort to gange om året fremfor de der tre-fire gange.
Hvad er jeres bedste råd til andre?
Helt klart at forberede jer på at indsamle data og ikke blot gør det fra dags dato af. Brug i løbet af tre-fire måneder lidt tid på at indsamle data og strukturere dataen løbende. Brug lidt tid på at skabe jer det her nye mindset.
Artiklen er produceret af Klimaklar Produktionsvirksomhed: Læs mere her