Iværksætterpris uddeles igen

Den 21. januar 2016 afholdes Danish Tech Challenge Award Show i Valby. Seks virksomheder udgør det spændende finalefelt.

Efter fire lærerige måneder og mange timers intensivt arbejde, er det snart tid til at kåre vinderen af Danish Tech Challenge. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik overrækker Industriens Fonds Iværksætterpris til vinderen af Danish Tech Challenge 2015. Overrækkelsen finder sted torsdag den 21. januar 2016, hvor Industriens Fond og Scion DTU inviterer til Awardshow i Valby.
 

20 vindere i alt

Awardshowet er den afsluttende del af det ambitiøse accelerationsforløb Danish Tech Challenge, hvor 20 hardware-virksomheder har været i tæt berøring med patentansøgning, markedsanalyse, produktudvikling, kapitalsøgning og forretningsstrategier.

Umiddelbart efter prisoverrækkelsen vil der være rig lejlighed til at møde de involverede virksomheder og se de mange spændende produkter som robotter, sensorer, droner mm. der har udgjort det varierede deltagerfelt i Danish Tech Challenge 2015.
 

Program

14.30:
Ankomst & registrering

15.00:
Velkomst v/ Sten Scheibye, bestyrelsesformand, Industriens Fond

15.10:
Rejsen med Universal Robots v/ Esben Østergaard, CTO & co-founder, Universal Robots

15.35:
Ting og sager v/ Nikolaj Sonne, journalist og tv-vært, Danmarks Radio

15:50:
Sidste års vinder v/ Regnar Paaske, CCO & co-founder, Nordic Power Converters

16.00:
Pitch fra finalisterne

17.00:
Præmieoverrækkelse v/ Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

17.10:
Tak for i dag v/ Mads Lebech, adm. direktør, Industriens Fond

17.15:
Udstilling – besøg virksomhederne og se produkterne

Det hele foregår i Marketenderiet på Kirsten Walthers Vej 5 i 2500 Valby. Der vil være lidt godt til ganen når udstillingen går i gang.

Projekt data

Besøg projektet

Danish Tech Challenge er et acceleratorforløb hvor nye danske teknologitunge virksomheder bliver undervist og dygtiggjort inden for en række forskellige områder og discipliner. Læs mere om projektet her på Industriens Fonds hjemmeside.

Temaindkaldelse

Danish Tech Challenge udspringer af en temaindkaldelse som Industriens Fond gennemførte i 2013. Industriens Fond afholder en eller to temaindkaldelser hvert år og de kan alle sammen besøges via linket nedenfor.

besøg deltagerne

De spændende virksomheder der deltager i Danish Tech Challenge kan alle besøges på hjemmesiden for acceleratorforløbet.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.