Event: EuroSkills 2025

EuroSkills afholdes i Herning.

Dato: 9. – 13. september 2025
Tid: 08:00 – 18:00
Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

Danmark er vært ved det officielle europamesterskab for unge faglærte i 2025. Mesterskaberne kaldes EuroSkills 2025 og her vil op mod 600 dygtige, unge fagatleter fra hele Europa dyste om EM-medaljer inden for 38 forskellige fag.

Skilled for a Greener Future

Faglærte er centrale for en succesfuld implementering af grønne teknologier og for produktionssektorens arbejde med bæredygtig produktion.

Fra teknikere inden for vedvarende energi til eksperter i bæredygtigt byggeri er veluddannede faglærte derfor nøglen til succes i den globale miljømæssige transformation. Dermed er dygtige faglærte også vigtige medspillere når dansk erhvervsliv skal styrke konkurrenceevnen og øge væksten.

Erhvervsuddannelserne i Danmark tilbyder unikke veje, der direkte bidrager til den grønne omstilling ved at udruste unge og voksne med de nødvendige færdigheder til at møde nye teknologiske og miljømæssige udfordringer.

Desuden afspejler erhvervsuddannelserne en rig tradition for håndværk samtidig med, at de konstant er i udvikling for at tilpasse sig de samfundsmæssige behov.

Uanset om det drejer sig om traditionelle fag beriget af århundreders historie eller nye professioner fremkaldt af teknologisk innovation, så er man med en erhvervsuddannelse klædt på til fremtiden. Og det er den fremtid, der er en del af fejringen ved EuroSkills 2025 i Herning, som kommer til at bære mottoet, Skilled for a Greener Future.

EuroSkills 2025 er således en fantastisk mulighed for at opleve den essentielle sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og den grønne omstilling, og hvordan erhvervsuddannelserne netop er en løftestang for den grønne omstilling og dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.