Etik tænkes ind i ny teknologi

Med etiske løsninger kan man positionere sig positivt i markedet. Det skal danske virksomheder blive bedre til at udnytte.

Udbredelse af digitale teknologier kan på mange måder berige menneskers liv med effektivisering, service og distribution. Men teknologien kan også have problematiske bivirkninger. Nogle virksomheder ser allerede etik som en forretningskritisk nødvendighed, men flere kan potentielt have gavn af at sætte mere fokus på at få etik til at blive en naturlig del af kerneforretningen. Flere steder er det nemlig blevet et forbrugerkrav, at produkter og services skaber tryghed og transparens for brugerne.
 

Etik som konkurrencefordel

Gennem et nyt projekt, Det Digitale Etikkompas, skabes en nøgle til fremtidens etisk forsvarlige digitalisering. I samarbejde med en række danske virksomheder indenfor finans, sundhed og transport vil projektet udvikle et enkelt og konkret undervisningsprogram, der ruster danske virksomheder til at have etik som et fundament for deres økonomiske vækst.

Nye produkter og løsninger kan være til gavn for menneskeheden. Men de kan også blive brugt til at vildlede og manipulere forbrugere til at gøre folk afhængige af vanedannende gadgets og services. Hvis flere danske virksomheder skal integrere etiske hensyn i deres arbejde, i takt med at de til fulde udnytter de vækstmuligheder, der ligger i digitalisering, kræver det, at de er i stand til at designe produkter og services på en ny måde.
 

Undervisningsprogram klæder virksomhederne på

Det konkrete og praksisnære undervisningsprogram som er kernen i Det Digitale Etikkompas, klæder virksomhederne på til at tale om etik, arbejde etisk og udvikle etiske produkter og services. Med kompasset i hånden kan virksomhederne arbejde med praktiske problemer, øvelser og udfordringer, som træner dem i at manøvrere i den digitale verdens dilemmaer med data, algoritmer og nudging.

Virksomheder, der gennemfører uddannelsen og implementerer principperne bag Det Digitale Etikkompas, kan blive frontløbere for anvendelse af digitale løsninger, som sætter mennesker først og skaber tryghed og tillid i det digitale domæne. Ambitionen med projektet er, at disse avantgardistiske virksomheder kan styrke konkurrenceevnen gennem den fremsynede position og på den lange bane vinde flere ordrer og øge væksten.
 

Tre sektorer i fokus

Det Digitale Etikkompas sigter især efter at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder inden for den finansielle sektor, sundhedssektoren og transportsektoren. Tre sektorer, hvor det at have en etisk tilgang til digitalt design har særlig stor indflydelse på brugernes og kundernes oplevelse, og hvor etik som konkurrenceparameter derfor har særlig stor indflydelse på vækstpotentialet.

Projekt data

Projektet

Læs meget mere om Det Digitale Etikkompas her.

Podcast

Det Digitale Etikkompas behandler flere tunge emner. Hør en podcast om nogle af de tanker som indlemmes i projektet.

Partnere

Det Digitale Etikkompas gennemføres af Dansk Design Center, Dansk Industri og Industriens Fond sammen med en række partnere. Mød dem her:

MERE INFORMATION

Spørgsmål angående det nye initiativ kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.