En klimaklar virksomhed er mere konkurrencedygtig

Den grønne agenda fylder meget i dansk erhvervsliv og flere af de store danske virksomheder tilhører verdenseliten, når det handler om bæredygtighed. Allerede i dag kræver flere store virksomheder, at deres leverandører er bæredygtige og arbejder med at måle og sænke deres klimaaftryk. Det gælder blandt andet store danske flagskibe som Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk.

Det er imidlertid de færreste underleverandører, der umiddelbart kan leve op til kravene. Virksomhederne mangler data om deres klimaaftryk, de mangler viden om klima og bæredygtighed generelt og de mangler, ikke mindst, ressourcer til at realisere ønskerne om at blive mere klimavenlige. Kun omkring 10 procent af de danske produktionsvirksomheder kender deres klimaaftryk ifølge en undersøgelse som Klimapartnerskab for Produktionsvirksomheder foretog i 2020.

“Det er helt afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft, at de proaktivt arbejder med den grønne omstilling og får styr på deres klimaaftryk. Det forventes af kunderne, og de forventninger vil stige i fremtiden. Derfor igangsætter vi nu et projekt, der konkret hjælper 50 virksomheder godt på vej. Viden og erfaringer fra virksomhedsforløbene skal efterfølgende bredes ud, så arbejdet med SBTi i stigende grad bliver normen fremfor undtagelsen i dansk erhvervsliv. Også hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Viden om eget aftryk bliver i stigende grad guld værd for de små og mellemstore virksomheder. De store virksomheder forventer nemlig, at deres leverandører har styr på klimaaftryk og bæredygtighed. Dermed bliver det at være klimaklar en konkurrencefordel for danske underleverandørvirksomheder.
 

Det starter med 50 virksomheder

50 virksomheder skal være med i projektet, og de får nu eksperthjælp til at lægge en plan for, hvordan deres virksomheder og ikke mindst deres produkter og services kan blive mere klimavenlige.

”Globale krav til klima- og bæredygtighedsdokumentation udfordrer danske underleverandører, som ikke har styr på deres data og indsatser. Det betyder, at de risikerer at blive hægtet af den globale udvikling,” siger Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien.

En vigtig del af projektet er derfor også at give virksomhederne værktøjer, der gør dem i stand til at dokumentere, at de gør en reel indsats for klimaet.

• Læs om projektet Klimaklar SMV

Meningen er, at erfaringerne fra projektet skal bredes ud til de mange små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv.

”Hovedfokus er at styrke SMV’erne i det globale kapløb om at levere til de store virksomheder. Det kræver ressourcer og viden, som vi gennem forløbet med de 50 virksomheder vil forsøge at trække ud og gøre anvendelig for alle danske SMV’er,” siger Søren Eriksen, adm. direktør i Viegand Maagøe.

Det arbejde bakkes op på Aalborg Universitet, der anerkender at det er svært, men også at det kan og skal lade sig gøre.

”Klimadata kommer fra mange forskellige kilder, og det er i princippet relativt kompliceret at finde og hente de mange data. Vi vil forsøge at binde vores forskningsmæssige metoder og teorier på de konkrete erfaringer, vores partnere har i projektet, for på den måde at få nogle indsigter, der kan være til gavn for alle SMV’er,” siger professor Lone Kørnøv, leder af Dansk Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.

Det vil øge konkurrencekraften bredt i erhvervslivet og dermed gavne vækst og jobskabelse. De 50 virksomheder som deltager i projektet skal i løbet af 2021 udarbejde en konkret handlings- og klimaplan, og arbejde videre med anbefalinger til klimakommunikation og branding.

”En grøn profil kan i mange tilfælde tilføre værdi til forretningen. Men det er vigtigt, at virksomhederne baserer deres klimaindsats på troværdige data, så det systematiske arbejde er baseret på reelle grønne indsatser. Derfor er det også en vigtig del af Klimaklar SMV at styrke virksomhedernes grønne fortælling,” siger Joachim Sperling, direktør i erhvervstænketanken Axcelfuture.

På den måde kan virksomhederne fremover blive en del af FN’s globale elitenetværk af verdens mest bæredygtige virksomheder – dem der er certificeret efter den såkaldte Science Based Targets-certificering.

”Vi oplever, at virksomhederne gerne vil arbejde med SBTi, men at overskuddet i hverdagen er begrænset. Og så må vi ikke glemme, at corona for mange virksomheder har betydet, at al udvikling er sat i stå,” siger Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark.

Projektet er søsat af Fremstillingsindustrien, Dansk Industri og Industriens Fond i samarbejde med Axcelfuture, Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet og Viegand Maagøe.

• Læs mere om fondens bevilling