Danish Tech Challenge tager endnu en tørn

Kampen om Industriens Fonds Iværksætterpris 2018 er for alvor sat i gang. 20 nye virksomheder deltager igen i år i Danmarks største hardware acceleratorprogram.

For femte år i træk har startskuddet lydt for Danish Tech Challenge – Danmarks første og eneste acceleratorprogram der udelukkende fokuserer på industrivirksomheder, der arbejder med udviklingen af nye, fysiske produkter. Og der er lagt op til en spændende omgang. Virksomhederne spænder bredt og det gør produkterne også. Udover at de alle er hardwarevirksomheder, er årets felt præget af temaer som medtech, kunstig intelligens og internet of things.
 

Industriens Fonds Iværksætterpris

Danish Tech Challenge er et vækstforløb, hvor teknologitunge iværksættere kan accelerere udviklingen af virksomheden og samtidig deltage i en konkurrence om at vinde Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner. Danish Tech Challenge blev startet op af Industriens Fond og DTU Science Park i 2014 og er afholdt hvert eneste år siden da.
 

Hvem er med?

På hjemmesiden for Danish Tech Challenge, kan man læse om alle deltagerne – der er 20 deltagervirksomheder i alt.

Den nye omgang af Danish Tech Challenge blev for alvor igangsat, da alle virksomhederne kort pitchede deres forretningsidéer ved et åbningsarrangement i Lyngby. Læs mere om åbningen her.

Projekt data

FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE

Danish Tech Challenge var blandt de projekter, som modtog bevilling i kølvandet på Industriens Fonds temaindkaldelse om flere vækstiværksættere.

FLERE ÅR FREM

Danish Tech Challenge blev startet op af Industriens Fond og DTU Science Park i 2014. I første omgang kun som et prøveforløb. Grundet de gode erfaringer og den store tilfredshed omkring forløbet og de deltagende virksomheder, så har Fonden valgt at forlænge samarbejdet med DTU Science Park, så der blev afholdt Danish Tech Challenge i 2015, 2016, 2017 samt fremadrettet i 2018, 2019 og 2020.

Bevillingsmæssigt modtog DTU Science Park i første omgang 2,9 mio. kroner til udvikling og afholdelse af Danish Tech Challenge 2014. Sidenhen er yderligere 9,0 mio. kroner blevet bevilget med det formål at afholde yderligere versioner af Danish Tech Challenge i 2015, 2016 og 2017. Og senest 10,5 mio. kroner rettet mod 2018, 2019 og 2020. Alt i alt er der altså bevilget 22,4 mio. kroner.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.