Danish Tech Challenge fortsætter yderligere tre år

Jagten på Danmarks næste store vækstvirksomheder fortsætter i Danish Tech Challenge frem til og med 2024. Industriens Fond har forlænget aftalen med DTU Science Park om at drive Danmarks eneste accelerationsprogram for hardware startups.

Der er gang i iværksætteriet i Danmark, men der er stadig for få virksomheder, der bliver til vækstvirksomheder og skaber eksport. I Danish Tech Challenge har vi nu igennem seks år skabt de nødvendige rammer for, at de mest ambitiøse hardware-startups herhjemme kan accelerere og forkorte vejen til markedet, så de øger chancerne for at udvikle sig til bæredygtige virksomheder,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Igennem fire måneder henover efteråret bliver 20 ambitiøse hardware-startups klædt på i forretningsforståelse, kapitalrejsning, produktudvikling, jura, godkendelsesbehov, markedsføring, salg og en masse indimellem i Danish Tech Challenge.
 

Ny sæson på trapperne

Rekrutteringen af nye startups til næste sæson af Danish Tech Challenge er i fuld gang, og igen i år ser ansøgningsfeltet lovende ud.

Vores ambition er at blive en af Europas førende acceleratorer. Det kræver det rigtige flow af startups, ambitiøse og specialiserede accelerationsprogrammer tæt knyttet til markedet og udviklingsparate corporates. Det er Danish Tech Challenge et skoleeksempel på, så vi er meget begejstrede for, at vi kan fortsætte det arbejde i yderligere tre år”, siger adm. direktør i DTU Science Park, Steen Donner.

Ønsker du at booste din hardware-startup kan du søge om deltagelse i Danish Tech Challenge 2020 frem til og med søndag den 10. maj. Har du spørgsmål til programmet, er du velkommen til at skrive til Gitte Skibstrup Nikolajsen på gsn@dtusciencepark.dk.
 

Tre år mere med Danish Tech Challenge

Danish Tech Challenge, Danmarks eneste accelerationsprogram for hardware startups, fortsætter frem til og med 2024. Industriens Fond har bevilliget 14 mio. kroner over tre år til DTU Science Park, som siden 2014 har faciliteret accelerationsprogrammet.

Der er gang i iværksætteriet i Danmark, men der er stadig for få, der bliver til vækstvirksomheder og skaber eksport. Danish Tech Challenge fokuserer udelukkende på industrivirksomheder, der udvikler fysiske produkter, for vi har brug for dem til at skabe nye danske arbejdspladser,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
 

Overlevelsesrate i top

120 startups har været med i de hidtidige seks sæsoner af Danish Tech Challenge og heraf eksisterer 91 procent stadig i dag.

Vejen til markedet er typisk længere for hardware-startups, så det er en fornem blåstempling af programmet med en overlevelserate på ni ud af ti. I løbet af programmet gør vi en dyd ud af at komme rundt i alle afkroge af forretningen, men vores fokus er især den kommercielle vinkel, så vi hjælper iværksætterne hurtigere og mere effektivt til markedet,” siger direktør i Futurebox, DTU Science Parks inkubator- og acceleratorhus, Gitte Skibstrup Nikolajsen.
 

Sæson 7 er på trapperne

Rekrutteringen af nye startups til næste sæson af Danish Tech Challenge er i fuld gang, og igen i år ser ansøgningsfeltet lovende ud.

På trods af, at det er en udfordrende tid – især for iværksættere – oplever vi faktisk, at kvaliteten af ansøgere i år er højere end nogensinde, så det bliver ikke en nem opgave for juryen at udvælge 20. Til gengæld kan vi i år tilbyde nogle af de startups, som ikke kommer med i programmet, at blive en del af vores inkubation i Futurebox, hvor de med hjælp fra vores forretningsudviklere og corporate partnere, kan forberede sig på at søge igen næste år,” siger Gitte Skibstrup Nikolajsen. 

Deadline for ansøgning til Danish Tech Challenge 2020 er søndag den 10. maj. Den nye sæson starter op i slutningen af sommeren og kører over hele efteråret, inden vinderen af Industriens Fonds Iværksætterpris og 500.000 kr. kåres til et stort awardshow i januar.

Projekt data

Danish Tech Challenge

Danish Tech Challenge er et vækstforløb, hvor teknologitunge hardware startups kan accelerere udviklingen af deres startup og samtidigt deltage i en konkurrence om at vinde Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner.

20 startups deltager hvert år og bliver i fire måneder henover efteråret kørt igennem et intensivt forløb, hvor forretningsudviklere og specialister arbejder med deltagernes forretningsmodel, team og teknologi med henblik på at accelerere deres startup og skabe en bæredygtig virksomhed.

TEMAINDKALDELSE

Danish Tech Challenge udspringer af en temaindkaldelse om at skabe flere danske vækstiværksættere, som Industriens Fond gennemførte i 2013. Læs mere om temaindkaldelser i Industriens Fond her.

MERE INFORMATION

Spørgsmål angående Industriens Fonds engagement i Danish Tech Challenge kan stilles til Fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.