Automatisering på agendaen
Den 9. december åbnes der op for et nyt benchmarking-værktøj omkring automatisering i danske industrivirksomheder.
19. november 2014
Den 9. december åbnes der op for et nyt benchmarking-værktøj omkring automatisering i danske industrivirksomheder. Det er AIM-projektet (automationsinvesteringsmodel) der har udviklet værktøjet og nu er det klar til at blive lanceret.
Benchmarking-værktøjet benyttes af virksomheder og har to primære funktionaliteter:
- Som virksomhed kan man se hvordan man ligger på automatiserings-området i forhold til lignende virksomheder.
- Som virksomhed kan man se hvilke gevinster der forventeligt ville opstå, hvis man foretog yderligere automatisering i sin virksomhed.
Benchmarking-værktøjet er bygget på dataindsamling fra 570 danske fremstillingsvirksomheder, detaljerede statistiske analyser, samt eksisterende viden og forskning inden for området.
En række vidensinstitutioner – deriblandt Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School – er med i projektet, der altså også har indraget hundredvis af virksomheder. Industriens Fond er med i AIM-projektet, for at se på mulighederne for, at automation kan forbedre danske virksomheders konkurrenceevne.
På en konference den 9. december 2014 klokken 16:00, præsenteres projektets interaktive benchmarkingværktøj i praksis og der gives eksempler på erfaringer fra AIM-projektet. Desuden vil der være indlæg fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, CEO Søren Vilby og professor Anders Sørensen, der alle sætter ord på konferencens emne. Både program og tilmelding kan tilgås her på siden.
Projekt data
Projektet
Konferencen udspringer af det såkaldte AIM-projekt. Selve projektet kan man læse mere om her på siden.
Konferencen
AIM-projektet præsenterer et nyt benchmarking-værktøj på en konference i DGI-byen den 9. december klokken 16:00.
Både program og tilmelding kan tilgås nedenfor: