Årets accelerator er sat i gang
Tirsdag eftermiddag blev den første af fire accelerator-konferencer afholdt.
3. maj 2017
Industriens Fond støtter uddelingen af Gazelle-priser til de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. Konkret står fonden bag uddelingen af FremstillingsGazellen, der i 2016 blev uddelt for første gang, som led i Dagbladet Børsens Gazelle-kåringer i slutningen af året.
Ud over Gazelle-kåringerne, så afholdes også en række inspirationskonferencer med titlen Gazelle Accelerator. Hensigten med disse konferencer er at bringe ny viden og gode råd ud til danske vækstvirksomheder, så den positive udvikling kan fortsættes.
Første skridt
Tirsdag eftermiddag åbnedes dørene til den første af fire Gazelle Accelerator-konferencer. Den blev afholdt i Aalborg og var således startskuddet på rækken af konferencer, der i de kommende uger vil blive afholdt i Aarhus, Middelfart og København.
På scenen i Aalborg var først og fremmest to danske vækst-virksomheder, der præsenterede dilemmaer og udfordringer på vejen mod en endnu stærkere forretning i fremtiden.
Fra Industriens Fonds projektportefølje var projektet ”Fra Big Data til Big Business” repræsenteret. Som en del af dagens ekspertpanel deltog professor Poul Houmann Andersen fra projektet og sammen med de øvrige panelister kunne han byde ind med overvejelser og konstruktive veje at gå.
De tre næste konferencer
I løbet af de kommende uger vil blandt andet ”Center for Ejerledede Virksomheder” og projektet ”Servitization”, være til stede på konferencerne, der altså afholdes den 10. maj i Aarhus, den 16. maj i Middelfart og den 18. maj i København.
Projekt data
Gazeller
Industriens Fond støtter uddelingen af Gazeller til danske virksomheder og sammen med Dagbladet Børsen blev Fremstillings-Gazellen uddelt for første gang i slutningen af 2016.
Accelerator
Mens Gazelle-uddelingerne handler om at fejre danske vækst-virksomheder, så er Gazelle Accelerator et slags “næste skridt på vejen”. Her inspireres og uddeles gode råd til virksomheder der sigter efter at fortsætte væksten i fremtiden.
Programmet
Tirsdag den 2. maj blev den første af fire konferencer afholdt. Yderligere tre konferencer afholdes i de kommende uger.