World Robot Olympiad FIT 2019

Afsluttet
Nye teknologier

Projleektet vil udvikle folkeskolernes teknologiforståelse ved at forankre WRO på bl.a. grundskoleniveau, og derved imødekomme dansk industris fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft.

World Robot Olympiad Friendship Invitational Tournament (WROFIT) havde til formål at få børn og unge til at interessere sig for teknik og naturvidenskab med henblik på at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Industrien i fremtidens Danmark. World Robot Olympiad Friendship Invitational Tournament blev afholdt i Aarhus fra d.1-4.august og i alt deltog ca. 1.000 børn, ledsagere og frivillige i arrangementet.

WROFIT, der blev afholdt for første gang i 2018,er en international nyskabelse indenfor den internationale konkurrence World Robot Olympiad, som Industriens Fond tidligere har bevilliget støtte til.  

I 2019 stod Danmark for værtskabet, og havde fokus på internationalt samarbejde. 

Projektet henvendte sig til børn og unge mellem 7 og 25 år, hvor konstruktion og programmering af robotter var omdrejningspunktet.

METODE

Konkurrencen forløb over fire dage, og indeholdte en masse aktiviteter, der fokusede på fællesskab og kulturel udveksling. 
Projektet udarbejdede nye konkurrence-elementer, der tog udgangspunkt i det samarbejde og teamwork, som Danmark er særlig kendt for i den pædagogisk tradition. Intentionen var at skabe nogle udfordringer, som deltagerne skulle løse på tværs af holdene for at optimere den kulturelle udveksling mellem deltagerne.

Afslutningen af WROFIT blev markeret med en festlig ceremoni med fejring af deltagerne, præmieoverrækkelser, taler og underholdning.
Hensigten var at skabe en unik oplevelse for alle involverede såvel konkurrencedeltagere, ledsagere, dommere, frivillige, sponsorer, gæster og publikum.

EFFEKT

WRO ønskede at bidrage med at flere unge interesserer sig for robotter og naturvidenskab. 
Den forventede effekt af projektet var, at forankre WRO på grundskoleniveau i Danmark – som en integreret del af folkeskolens teknologiforståelse og som et fritidstilbud i regi af ungdomsskoler, fritidsklubber etc.

Der blev opstillet følgende succeskriterier for projektet: 

  • At der over en 5-årig periode vokser deltagelse i WRO-aktiviteter i Danmark fra de nuværende ca. 200 til 5.000.
  • Markant forøgelse af andelen af unge, som vælger både korte og lange tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
  • Markant forøgelse af udbuddet af arbejdskraft med tekniske og naturfaglige kompetencer, så gabet mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft på dette felt mindskes radikalt
  • Markant forøgelse af antallet af vækstiværksættere, der baserer sig på nye innovative teknologier, produkter og services.
  • At udbygge Danmarks position inden for uddannelse og forskning og tiltrække studerende, forskere og specialister inden for de naturvidenskabelige discipliner.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
World Robot Olympiad FIT 2019

Projektejer:
World Robotic Organisation Danmark

Website:
wrodenmark.dk

Periode:
2019

Støttet med:
200.000 kr.

PROJEKTPARTNERE

Projektet blev varetaget af eSkills.dk i samarbejde med Aarhus Kommune, Aarhus Maskinmesterskole, Aarhus TECH og Aarhus Universitet og It-forum. Læs mere om projektpartnerne her.

WRO DANMARK

WRO Danmark har tidligere modtaget bevilling fra Industriens Fond til at afholde World Robot Olympiad. Læs mere om projektet her på hjemmesiden eller ved at besøge projektets hjemmeside, hvor der også kan læses mere om Danmarks værtsskab i 2019.

Highlights

Konkurrencen samlede over 1500 børn og unge med interesse for teknik og naturvidenskab.
Se en opsumering af WROFIT19: Facebook

KONTAKT

Projektansvarlig:
Søren Winther Lundye
Formand
WRO Danmark National

Kontaktperson:
Nils Ole Klejnstrup
CEO at Eskills.dk
Mail: nok@eskills.dk

Kontaktperson:
Birthe Ritter
WRO Danmark National Organizer & Partner at Eskills.dk
Telefon: 29 49 44 03
Mail: bir@eskills.dk

Kontakt

Anders Wils

Direktionskonsulent

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.