Bredtfavnende kommission skulle sikre stærke kompetencer

Kommissionen kom med bidrag til diskussionen om forbedringer på de danske ungdomsuddannelser. Målet var blandt andet at flere unge skal uddanne sig, og at de gør det på en erhvervsrettet uddannelse.
For at sikre et højt samfundsmæssigt afkast af Danmarks betydelige investering i ungdomsuddannelser, oprettede DEA, med hjælp fra blandt andre Industriens Fond, en ungdomsuddannelseskommission.
Kommissionen skulle undersøge de strukturelle, økonomiske og kvalitetsmæssige udfordringer på de danske ungdomsuddannelser med henblik på at bidrage med ny inspiration til, hvordan Danmark kan få et ungdomsuddannelsessystem i verdensklasse.
Ungdomsuddannelseskommission med bred repræsentation
Kommissionen bestod af 10 medlemmer – alle med en bred vifte af kompetencer og interesser inden for uddannelsesområdet og sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked.
På denne måde blev uddannelsesinstitutioner, aftagere og eksperter alle repræsenteret i arbejdet. Tænketanken DEA stillede sit sekretariat til rådighed, men selve kommissionen var selvsagt uafhængig af tænketankens generelle virke.
Kommission skulle sikre uddannelse til flere
Målet med projektet var fra begyndelsen af, at udtænke et ungdomsuddannelsessystem, der skulle sikre, at flere unge tog en uddannelse, som både matchede egne evner og motivation såvel som arbejdsmarkedets behov.
På den måde var ambitionen at Danmark skulle opnå et sammenhængende og mere samarbejdende uddannelsessystem, der i 2020 kunne fremstå som et kvalitetsmæssigt forbillede for resten af verden.
Kommissionen udkom i 2014 med en rapport og tilhørende anbefalinger om fremtidens ungdomsuddannelser.
Projektdata
Projektet
Ungdomsuddannelseskommission
Tænketanken DEA
2013-2015
1,2 mio. kroner
RESULTATER
Projektet mundede ud i en rapport om Ungdomsuddannelseskommissionens samlede anbefalinger til fremtidens ungdomsuddannelser.
Kontakt




