Lean Læringskæder

LEAN-metoder og LEAN-værktøjer forbedrer produktiviteten i danske industrivirksomheder. Projektet Lean Læringskæder skal udbrede kendskabet til både metoder og værktøjer.
Industriens Fond har bevilliget midler til en udbredelse af de læringsmetoder og konkrete værktøjer, som blev udviklet i projektet “Leanrejsen – en guide til leanledelse”, som er et projekt, der tidligere er blevet søsat af Industriens Fond. Læringsmetoderne og værktøjerne har vist sig effektive i forhold til at gennemføre og fastholde produktivitetsforbedringer i de virksomheder, der har bragt værktøjerne i anvendelse. Derfor skulle projektet Lean Læringskæder efterfølgende udbrede erfaringerne yderligere.
Formålet med nærværende projekt, Lean Læringskæder, har været at udbrede kendskabet af lean-læringsmetoderne til flere danske virksomheder. På den måde får flest muligt gavn af den viden og de værktøjer, der er blevet udviklet. Projeket er nu afsluttet og erfaringer og resultater kan læses den projktets formidlingsegende rapport.
Metoder
I projektet blev der igangsat nogle netværk af virksomheder med DI’s hjælp, hvor de deltagende virksomheder skulle uddanne hinanden i de forskellige værktøjer og metoder. Disse såkaldte læringskæder bygger på et kaskadeprincip, hvor hver virksomhed er forpligtet til at dele sine erfaringer til to andre virksomheder.
Virksomhederne gennemgik tre faser:
- Kende – her lærer deltagerne et specifikt leanværktøj at kende ved at være deltager hos en anden virksomhed, der også deltager i projektet.
- Kunne – her skal virksomhederne selv anvende Lean værktøjet og præsentere det i egen virksomhed.
- Beherske – virksomhederne kommer selv til at beherske værktøjet i sådan en grad at de selv kan undervise andre og hjælpe to nye virksomheder i gang med at benytte værktøjet.
Det var hensigten, at udbredelsen skulle ramme et større antal virksomheder, som vil anvende læringsmetoderne og dermed få øget deres produktivitet og konkurrencekraft. Metoder, hæfter og værktøjer kan downloades via projekthjemmesiden for det tidligere LEAN-projekt, Leanrejsen.
Projektdata
Projektet
Lean Læringskæder
om projektet
Projektnavn:
Lean Læringskæder
Projektejer:
DI – Dansk Industri
Tid:
2014 – 2019
Støttet med:
5,3 mio kroner
AFSLUTTENDE RAPPORTer
Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i to afsluttende rapport. Rapporterne kan læses nedenfor.
Mere om lean
Projektet Lean Læringskæder udspringer af et andet projekt som Industriens Fond har været involveret i.
Det hedder Leanrejsen og kan besøges ved at benytte nedenstående link.
KONTAKT
Projektansvarlig:
Kinga Szabo Christensen
Chef Lederudvikling & Produktivitet
Telefon: 33 77 39 05
Mail: kisz@di.dk
Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
Telefon: 33 37 62 06
Mail: ckk@industriensfond.dk