Idéværket
Idéværket var en af udstillingerne i det nye Eksperimentarium. Det var en interaktiv udstilling, der satte fokus på centrale menneskelige og sociale innovationskompetencer.
Nye idéer er vigtige for samfundet og forskning har vist, at hjerner kan trænes til at få flere idéer. Udstillingen ville derfor sætte innova¬tion på dagsordenen hos børn og unge og give de besøgende mulighed for at komme helt tæt på hjernens fascinerende evne til at skabe nyt og være kreativ. Udstillingen var en interaktiv og lærerig udstilling med et dertilhørende intelligent system, som sammenkædede og personliggjorde de besøgendes oplevelser i udstillingen. Idéværket er en tænkefabrik, baseret på den nyeste hjerneforskning og som gæst har man mulighed for at være innovativ og lege sig til flere idéer. Formålet med udstillingen var at bevidstgøre om innovationsprocesser og at lade den besøgende opleve sig selv i rollen som innovatør. Projektet er nu afsluttet.
METODE
Idéværket var inddelt i forskellige faser. I Idéværkstedet tog man plads ved arbejdsbordet og byggede en model af en idé med hænderne. Experimentariums udstillingspilot hjalp med processen med at identificere et problem, se en løsning, og derefter sætte den i verden ved arbejdsbordet. Senere i processen arbejdedes der med nye måder at bruge sine ting på og ligeledes arbejdes der også med at hvile, så hjernen får mulighed for tænke selv. Slutteligt blev gæsterne på Idéværket testet for at se hvordan det var gået i processen og om man var blevet bedre til at få mange idéer.
EFFEKT
Idéværket udmærkede sig ved at give mange forskellige indgangsvinkler til arbejdet med idégenerering og innovation. I Idéværket var der mulighed for at eksperimentere meningsfuldt med innovationsaspekter af alt fra et par minutters varighed til mange timer. Der blev opstillet følgende konkrete succeskriterier for projektet:
- Mindst to tredjedele af alle besøgende på Experimentarium lægger vejen forbi Idéværket under deres besøg, svarende til flere end 200.000 gæster årligt.
- Mindst halvdelen af alle besøgende skoleklasser i målgruppen lægger vejen forbi Idéværket under deres besøg, svarende til flere end 50.000 elever årligt.
- Halvdelen af de unge 10 – 16 årige vil ad¬spurgt efter et besøg i Idéværket svare, at deres interesse for innovation er øget, at innovation er relevant for dem på det personlige plan eller kan italesætte et eller flere begreber, som har relevans i forhold til innovationsprocesser.
- Experimentariums besøgende – såvel studerende som øvrige gæster – skal finde udstillingen lærerig og underholdende.
Projektdata
Projektet
Idéværket
Om projektet
Projektnavn:
Idéværket
Projektejer:
Experimentarium
Tid:
2013 – 2018
Støttet med:
13,25 mio. kr.
Hjemmeside:
Experimentarium
bevilling
Projektet modtog tilbage i 2013 en bevilling fra Industriens Fond på 10,75 mio. kr. og igen i 2015 en bevilling på 2,5 mio. kr. Projektet har dermed modtaget en samlet bevillingssum på 13,25 mio. kr.
IDÉVÆRKET & OPFINDELSERNES HUS
AFSLUTTENDE RAPPORT
Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.
Kontakt
Projektansvarlig:
Kim Herlev
Adm. direktør
Telefon: 22 87 07 93
Mail: kimh@experimentarium.dk
Industriens Fond:
Telefon: 70 20 92 08
(Fondens hovednummer)