Kreative erhverv vises frem til globale kunder

Danmark har en styrkeposition inden for de kreative erhverv. Den position skal yderligere understøttes, så både vækst og eksport får yderligere fart på i fremtiden. Den bevægelse hjælper Industriens Fond på vej med etableringen af House of Creative Denmark - et besøgscenter, der kan være med til yderligere at internationalisere de små og mellemstore virksomheder inden for de kreative brancher.
Projektets topprioriteter
Skabte et fysisk og virtuelt besøgscenter for de kreative erhverv i Danmark.
Gjorde de kreative erhverv i Danmark attraktive for udenlandske købere.
Skabte relevante events og tiltag for at styrke de kreative virksomheders konkurrenceevne og globale vækst.
De kreative erhverv betyder meget for Danmark og dansk økonomi. Gennem de seneste 10 år har kreative virksomheder fra Danmark over en bred kam øget både væksten og eksporten.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Nye markedsforhold og rejsevaner – blandt andet på baggrund af coronapandemien og den omsiggribende klimakrise – har gjort det personlige møde mellem de danske virksomheder og de globale købere sjældne. Og det kan koste omsætning.
Derfor gik Creative Denmark, Realdania og Industriens Fond sammen om at skabe et helt nyt besøgscenter, House of Creative Denmark, hvor alle kreative erhverv i Danmark kan fremvise deres produkter og løsninger – såvel fysisk, som digitalt.
Kreative erhverv i cyberspace
Netop det digitale element har været vigtigt. Et besøgscenter som kan fremvise de kreative erhverv både offline og online giver nemlig nogle helt unikke muligheder til de kreative virksomheder.
Og med en stærk virtuel platform til at vise hvad dansk erhvervsliv kan inden for de kreative erhverv, banes vejen for gode delegationsbesøg både i det nyetablerede besøgscenter i København og på internettet.
House of Creative Denmark
Det nye besøgscenter er bygget med fokus på genanvendte materialer og er fysisk placeret i BLOX i Købehavn. Her fungerer det først og fremmest som besøgscenter – fysisk og digitalt – men er samtidigt også et studie- og eventcenter for især små og mellemstore virksomheder inden for de kreative erhverv.

Besøgscenteret har fokus på mange forskellige kreative erhverv, herunder blandt andet arkitektur, mode, tekstil, interiør, kommunikation, spilindustrien, virtual reality, musik, lyd, film, fjernsyn og animation.
Samlet set afholder House of Creative Denmark mellem 100 og 200 aktiviteter hvert år, herunder delegationsbesøg, webinarer, fysiske og digitale events og møder, samt mange andre kreative arrangementer og aktiviteter.
Projektdata
Projektet
House of Creative Denmark
Creative Denmark
2022-2025
4,5 mio. kroner
Projektpartnere
Kontakt
Projektejer:
Majken Kalhave
Direktør
23 71 26 06
MK@creativedenmark.com
Kontakt



